Denne artikel vil behandle emnet Ainuere, som har vakt stigende interesse i den seneste tid. Fra forskellige perspektiver og tilgange har dette emne skabt debatter og refleksioner inden for forskellige områder, såsom samfund, kultur, politik, økonomi og videnskab. Dets implikationer, dets udvikling over tid og dets relevans i dag vil blive udforsket med det formål at tilbyde en omfattende og detaljeret vision af Ainuere. Dets forskellige dimensioner vil blive undersøgt og analyseret dets konsekvenser, dets indflydelse på det globale niveau og dets fremtidige fremskrivning. Formålet er gennem en dyb og udtømmende analyse at bidrage til forståelsen og viden om Ainuere og dermed berige debatten og refleksionen omkring dette emne af utvivlsomt betydning.
Ainu | ||
---|---|---|
![]() | ||
Antal og fordeling | ||
Antal i alt | 20.000-150.000 | |
![]() |
||
![]() |
||
:* ![]() |
||
:* ![]() |
||
:* ![]() |
||
Etnografi | ||
Sprog: | Ainu | |
Religion: | Animisme | |
Levevis: | Landbrug, fiskeri, jagt | |
Udbredelse | ||
![]() | ||
Kort over Ainus udbredelse. |
Ainuerne er sandsynligvis Japans oprindelige befolkning. De stammer sandsynligvis fra Jōmon-befolkningen og proto-japanerne.
Den japanske kolonisering af Hokkaido førte i 1400-tallet og senere til stridigheder med ainufolket, som blev endegyldigt undertrykt i 1800-tallet. Ainufolket blev påtvunget japanske skikke og klæder. Af de 24.000 personer[1] på øen Hokkaido, som fortsat regnes som ainu, er så godt som ingen genetisk så at sige "ren" ainu. Kun få praktiserer religionen og sproget ainu tales i dag kun af omkring 15 personer.[2] I dag arbejder de fleste ainu inden for fiskerinæringen, og den traditionelle ainukultur findes kun bevaret i et fåtal byer, som lever af turismen. Der findes også mindre grupper af ainu i Rusland – på Sakhalin, Kamtjatka og Kurilerne. De taler dog ikke mere sproget ainu.
I 1997 erklærede en japansk domstol, at ainuerne er landets indfødte befolkning og ikke blot en etnisk minoritet. Det blev senere i 2008 anerkendt af parlamentet ved en resolution.[3]
Udviklingen af ainu på Hokkaido i Japan er følgende (skøn)[4]:
Traditionel ainuklædedragt bestod af tøj vævet af elmbarkfibre og huder. Klædedragten var dekoreret med geometriske figurer. Mændene havde traditionelt store skæg og kvinderne (i vestlig optik skæglignende) tatoveringer om munden.
Religionen kredser omkring besjælede naturkræfter, og det vigtigste religiøse ritual var at ofre bjørne. Både skikken med at tatovere kvinder omkring munden og at ofre bjørne blev forbudt, da ainufolket blev undertvunget af japanerne.
![]() | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2016) |
Spire Denne artikel om folkeslag eller etnografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |