I dagens verden er Tjuktjerhavet et emne, der har fanget manges opmærksomhed. Hvad enten det skyldes dets historiske relevans, indflydelse på det nuværende samfund eller dets indflydelse på den kulturelle sfære, har Tjuktjerhavet genereret endeløse debatter og diskussioner. Gennem årene har det været genstand for undersøgelse og analyse af eksperter inden for forskellige områder, hvilket har ført til en mangfoldighed af meninger og perspektiver om dette emne. Med sin tilstedeværelse i mange menneskers daglige liv har Tjuktjerhavet vist sig at være et nøgleelement i at forme den verden, vi lever i. I denne artikel vil vi fuldt ud udforske virkningen og vigtigheden af Tjuktjerhavet, og hvordan det har formet vores verdensbillede.
Tjuktjerhavet (russisk: Чуко́тское мо́ре, tr. Tjukotskoje more) er et randhav af Ishavet, beliggende nord for Beringstrædet mellem Sibirien og Alaska. Mod vest afgrænses det af Wrangeløen og grænser her mod Østsibiriske hav. I øst afgrænses det af Point Barrow i Alaska og grænser her mod Beauforthavet. Det afgrænses af Tjuktjerhalvøen i sydvest og af Sewardhalvøen i sydøst og overgår mod syd i Beringstrædet, som forbinder det med Stillehavet, idet grænsen sættes til polcirkelen.
Tjuktjerhavet er et grundt sokkelhav. Over 56 % af overfladen på omkring 595.000 km² er mindre end 50 meter dyb; det størsta dyb er knapt 200 meter. Tjuktjerhavet har store populationer af hvalrosser, sæler og hvaler. Det er isbelagt i største delen af året, men i hvert fald de østlige dele er farbare cirka 4 måneder om sommeren efter som varmt vand fra Stillehavet passerer gennem Beringstrædet. Dette medfører tillige, at plante- og dyrelivet udviser både arktiske og pacifiske træk.
De største havne er Uelen på Tjuktjerhalvøens østligste punkt og Utqiagvik på Alaskas nordligste del.
Havet har fået sit navn efter tjuktjerne, som bor i Tjukotskij autonome okrug på den sibiriske side.