Stortingsvalget 1933

I dagens verden er Stortingsvalget 1933 blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Både på det personlige og faglige plan har Stortingsvalget 1933 udløst adskillige debatter og diskussioner om dets implikationer og konsekvenser. Fra sin oprindelse til i dag har Stortingsvalget 1933 haft en betydelig indflydelse på den måde, vi opfatter verden omkring os på. I årenes løb har Stortingsvalget 1933 udviklet sig og tilpasset sig ændringerne og udfordringerne i miljøet og demonstreret sin evne til at forblive relevant og aktuel i en verden i konstant transformation. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de mange aspekter og dimensioner af Stortingsvalget 1933, analysere dens indflydelse på forskellige områder af livet og dens rolle i at forme nutiden og fremtiden.

Stortingsvalget 1933 blev afholdt i Norge mandag den 16. oktober 1933.

Johan Ludwig Mowinckels tredje regering (Venstre), som var udnævnt i marts samme år, overlevede valget. Valgresultatet giver imidlertid et reelt flertal til Bondepartiet og Arbeiderpartiet, og gennem «Kriseforliget» i 1935 tiltrådte Johan Nygaardsvolds regering (Ap).

Resultat

Parti Procent af stemmerne(%) Ændring i forhold til 1930 Mandater Ændring i forhold til 1930
Arbeiderpartiet 40,1 + 8,7 69 + 22
Venstre¹ 17,1 - 3,1 24 - 9
Høyre 15,4 - 2,1 30 - 9
Bondepartiet 13,9 - 2,0 23 - 2
Nasjonal Samling og Bygdefolket 2,2 + 2,2 0 0
Norges Kommunistiske Parti 1,8 + 0,1 0 0
Frisindede Folkeparti 1,6 - 1,0 1 - 1
Samfunnspartiet 1,5 + 1,5 1 + 1
Kristelig Folkeparti 0,8 + 0,8 1 + 1
Det Radikale Folkeparti 0,5 - 0,2 1 0
Møre Fisker- og Småbrukerparti 0,2 + 0,2 0 0
Akershus Socialdemokratiske Parti 0,02 + 0,02 0 0
Felleslister Høyre og Frisindede Folkeparti 4,8 - 5,2 0² 0
Total 100 0 150 0

¹ Venstre stillede fællesliste med det Radikale Folkeparti i Hedmark.
² Mandat på fælleslister opført på de enkelte partier.

Kilder