Rigsforsamlingen på Eidsvoll

I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Rigsforsamlingen på Eidsvoll og udforske dens mange facetter og aspekter, der gør den så relevant i dag. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund har Rigsforsamlingen på Eidsvoll været genstand for interesse og debat gennem historien. Gennem en dyb og detaljeret analyse vil vi undersøge dens indflydelse på forskellige områder, såvel som dens implikationer på individuelt og kollektivt niveau. Vi vil lære udtalelser fra eksperter om emnet og synspunkter fra dem, der oplever nærværet af Rigsforsamlingen på Eidsvoll tæt i deres daglige liv. Hvilken hemmelighed er skjult bag Rigsforsamlingen på Eidsvoll? Hvad er dets relevans i den aktuelle kontekst? Disse og andre spørgsmål vil blive behandlet i denne artikel, som søger at give et samlet perspektiv på et spørgsmål af stor betydning i nutidens samfund.

Rigsforsamlingen på Eidsvoll fra 10. april til 20. maj 1814 var Norges grundlovgivende forsamling, der udarbejdede Norges Grundlov. Rigsforsamlingen blev indkaldt af statholderen, prins Christian Frederik.

Grundloven blev vedtaget den 16. maj. Dagen efter, den 17. maj 1814, blev den undertegnet, og arveprins Christian Frederik blev valgt til konge af Norge. Dagen fejres som Norges nationaldag.

Rigsforsamlingen fandt sted som et resultat af Freden i Kiel, hvor det blev besluttet, at Danmark skulle afstå Norge til kongen af Sverige. Norge gjorde imidlertid krav om selvstændighed, hvilket landet opnåede, men i en personalunion med Sverige fra 1814 til 1905.

Spire Denne artikel om Norges historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.