Denne artikel omhandler Stortingsvalget 1921, et emne af stor relevans og interesse i dag. Stortingsvalget 1921 er et emne, der har skabt debat og diskussion på forskellige områder og vækket interessen hos eksperter, akademikere og folk generelt. Gennem historien har Stortingsvalget 1921 spillet en afgørende rolle i samfundet, og dets betydning fortsætter i den moderne verden. I denne forstand er det væsentligt at uddybe kendskabet til og forståelsen af Stortingsvalget 1921 ved at analysere dets implikationer, udfordringer og muligheder. Gennem denne artikel søger vi at tilbyde en komplet og afslørende vision af Stortingsvalget 1921, der beriger debatten og forståelsen af dette meget relevante emne.
Stortingsvalget 1921 blev afholdt i Norge om mandagen den 24. oktober 1921. Det var det første stortingsvalget i Norge som blev afholdt ved forholdstalsvalg, i det gamle system var det flertalsvalg i enmandskredse. Dette gav et Storting med en mere retfærdig fordeling af pladserne i forhold til stemmetallene. Samtidig blev tallet på stortingsrepræsentanter øgede med 24, så der i alt var 150 medlemmer af Stortinget.
Otto Albert Blehrs anden regering (Venstre) var udnævnt nogen måneder før valget, og blev siddende.
Parti | Procent af stemmerne (%) | Ændring i forhold til 1918 | Mandater | Ændring i forhold til 1918 |
---|---|---|---|---|
Fellesliste Høyre og Frisinnede Venstre | 33,4 | +3,0 | 57 | + 8 |
Arbeiderpartiet | 21,3 | -10,3 | 29 | + 11 |
Venstre | 20,1 | -8,2 | 37 | - 15 |
Landmandsforbundet | 13,1 | +8,4 | 17 | + 14 |
Sosialdemokratene | 9,2 | +9,2 | 8 | + 8 |
Det Radikale Folkeparti | 2,5 | -0.8 | 2 | - 1 |
Andre | 0,4 | -1,3 | 0 | - 1 |
Total | 100 | 0 | 150 | + 24 |