I dagens verden er Stortingsvalget 1918 blevet et emne af stor interesse og relevans. Uanset om det er dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning i den akademiske verden, er Stortingsvalget 1918 et emne, der fanger opmærksomheden hos en bred vifte af publikum. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Stortingsvalget 1918, analysere dens betydning, dens historie og dens relevans i nutidens verden. Fra dets oprindelse til dets udvikling i nutiden har Stortingsvalget 1918 sat et uudsletteligt præg på vores liv og fortjener at blive studeret og forstået i al dets kompleksitet. Gennem detaljeret analyse håber vi at kunne kaste lys over dette emne og give vores læsere et bredere og dybere indblik i Stortingsvalget 1918.
Stortingsvalget 1918 blev afholdt i Norge i perioden fra 21. oktober til 11. november 1918. Dette var det sidste stortingsvalg i Norge som blev afholdt ved flertalsvalg i enmandskredse, fra og med valget i 1921 blev forholdstalsvalg indført. I forhold til forrige valg blev antallet af stortingsrepræsentanter øget med tre, så der i alt var 126 Stortings medlemmer. Dette var også det første valg hvor Bondepartiet fik repræsentanter ind i Stortinget.
Statsminister Gunnar Knudsen og Gunnar Knudsens anden regering, som er en af Norges længstsiddende, fortsatte efter valget.
Parti | Procent af stemmerne (%) | Ændring i forhold til 1915 | Mandater | Ændring i forhold til 1915 |
---|---|---|---|---|
Høyre og Frisinnede Venstre | 30,4 | +1,7 | 49 | + 28 |
Arbeiderpartiet | 31,6 | -0,4 | 18 | -1 |
Venstre | 28,3 | -5 | 52 | - 22 |
Bondepartiet | 4,7 | +4,7 | 3 | + 3 |
Arbeiderdemokratene | 3,3 | -0,9 | 3 | -3 |
Andre | 1,7 | -0,1 | 1 | -2 |
Total | 100 | 0 | 126 | + 3 |