Helgakviða Hundingsbana I
I den moderne verden har Helgakviða Hundingsbana I fået en hidtil uset relevans. Siden dets fremkomst har Helgakviða Hundingsbana I fanget opmærksomheden hos både eksperter og hobbyfolk og er blevet et emne af interesse for en bred vifte af mennesker. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge betydningen af Helgakviða Hundingsbana I i forskellige sammenhænge og analysere dens indflydelse på forskellige områder af samfundet. Gennem en dybdegående analyse vil vi opdage, hvordan Helgakviða Hundingsbana I har påvirket den måde, vi lever, arbejder og relaterer på. Derudover vil vi undersøge de nuværende tendenser relateret til Helgakviða Hundingsbana I og dens fremskrivning i fremtiden. Uden tvivl har Helgakviða Hundingsbana I vist sig at være et emne af global relevans, der spiller en grundlæggende rolle i at forme den moderne verden.
Det første kvad om Helge Hundingsbane (Vølsungekvadet, Völsungakviða, Helgakviða Hundingsbane I) er et norrønt digt fra Den ældre Edda. Det udgør et af digtene om Helge Hundingsbane sammen med Det andet kvad om Helge Hundingsbane (Helgakviða Hundingsbane II) og Kvadet om Helge Hjorvardsson. 56 vers er bevaret, og digtet regnes som komplet overleveret.
Det første kvad fortæller om Helges fødsel, kampen med Hunding, mødet med valkyrien Sigrun, kampen med Hodbrodd og brylluppet med Sigrun.[1] I Eddaen er digtet en fortsættelse af Kvadet om Helge Hjorvardsson, hvor heltene Helge Hjorvardsson og Svava genfødes som Helge Hundingsbane og Sigrun.[2] I Codex Regius bliver det dog efterfulgt af Kvadet om Helge Hjorvardsson.
Datering
Filologen Finnur Jónsson mener, at digtet er blandt de yngste kvad, med henvisning til Helges alder - han siges at være 15 år, da han slog Hunding ihjel. Det antyder en myndighedsalder på 15 år, der blev indført først i 1000-tallet.[3] Han viser også til enkelte sproglige udtryk.
Stedet, som omtales i digtet, er blevet diskuteret hyppigt blandt forskere; svenske forskere har peget på at stednavne som Bråvalla og Brandey (moderne svensk: Brandö), og skikkelser som Ylfingerne, Høgne og Granmar, placerer begivenhederne i Östergötland eller Södermanland.[4] Der omtales i Ynglingesagaen en svensk konge, Granmar i Södermanland.[5]
Digtet er også flertydigt, idet Helges ophav tilskrives både Ylfing-, Yngling- og Vølsung-slægterne, hvilket tyder på, at digtet er en sammenskrivning af flere sagn.
Digtet starter på et sted kaldet Brålund, hvor Helge Hundingsbane bliver født som søn af Sigmund og Borghild. Nornerne ankommer for at forme heltens fremtid.
Referencer
- ^ Det første kvad om Helge Hundingsbane – heimskringla.no
- ^ Both Helgi and Svava were born anew, as Helgi Hundingsbane and Sigrun. Hentet fra P.A. Munch: Norrøn mytologi
- ^ Finnur Jónsson, Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, bd 1
- ^ Nerman, B. Det svenska rikets uppkomst. Stockholm, 1925
- ^ Ynglingesagaen, kap. 36-38
Eksterne henvisninger
- Helgakvitha Hundingsbana I, Translation and commentary by Henry Adams Bellows
- The First Lay of Helgi Hundingcide, Translation by Benjamin Thorpe
- Helgakviða Hundingsbana hin fyrri, Sophus Bugge's edition of the manuscript text
- Helgakviða Hundingsbana I, Guðni Jónsson's edition of the text with normalized spelling
 | Spire Denne artikel om litteratur er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |