Denne artikel vil behandle emnet Valhal, som er blevet relevant i forskellige områder og sammenhænge. Siden dets fremkomst har Valhal vakt interesse og nysgerrighed hos et bredt spektrum af offentligheden på grund af dets gennemslagskraft og baggrund. Gennem årene har Valhal genereret debatter, forskning og flere perspektiver, der har bidraget til at berige viden om dette emne. Derfor er det vigtigt grundigt at undersøge de forskellige aspekter relateret til Valhal, såvel som dets implikationer og konsekvenser for det nuværende samfund. Gennem en detaljeret og kritisk analyse er målet at give en komplet og opdateret vision af Valhal, med det formål at fremme informeret og konstruktiv refleksion over dette fænomen.
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"[1]) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård. Det er hjemsted for einherjerne, de vikinger, der dør ærefuldt i kamp ("val" betyder "kampplads"[2]), modsat dem, som led strådøden i sengehalmen, og endte i Hel (eller Helheim) hos dødsguden Hel.
I Grímnismál beskrives det at Valhal har 540 porte, og 800 krigere kan gå ud af hver port på én gang. Måske er dette påvirket af beretninger om Colosseum og lignende bygninger.[3] Taget er tækket med gyldne skjolde, væggene er gjort af spydskafter og bænkene strøet med ringbrynjer.[4] Einherjerne kæmper dagligt indbyrdes for at træne til kampen mod jætterne ved Ragnarok. Hver aften genoplives de af valkyrierne og bringes tilbage til Valhal, hvor de spiser flæsk skåret af grisen Særimner og drikker mjød fra geden Heidrun, der står på taget af bygningen og spiser af Yggdrasils grene. Valkyrierne skænker drikke til einherjerne, og holder et øje med borddækning og ølkar.[5]
Valhal har lagt navn til den kendte danske tegneserie Valhalla skabt af tegneren Peter Madsen og forfatterteamet Henning Kure og Hans Rancke-Madsen, som er oversat til ti sprog.[6] Navnet Valhalla er den angelsaksiske version af navnet Valhal.