Ymer (nordisk mytologi)

I dag er Ymer (nordisk mytologi) et emne, der skaber stor interesse og debat i samfundet. Ymer (nordisk mytologi) har gennem årene været samlingspunkt for forskellige meninger og holdninger, hvilket har givet anledning til en lang række perspektiver på dette emne. Fra sin oprindelse til i dag har Ymer (nordisk mytologi) været genstand for undersøgelse og analyse på forskellige områder, hvilket har bidraget til at berige kendskabet til og forståelsen af ​​dette fænomen. I denne artikel skal vi udforske forskellige aspekter og tilgange til Ymer (nordisk mytologi) med det formål at tilbyde et komplet og objektivt syn på dette emne.

For alternative betydninger, se Ymer. (Se også artikler, som begynder med Ymer)
Auðumbla, maleri af Nicolai Abildgaard (1790) forestillende jætten Ymer, der dier ved urkoen Audhumbla.

Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen i nordisk mytologi. Her er Ymer urjætten, der fødte de første jætter. Ifølge Snorri Sturlusons lærebog for skjalde, Edda, blev Ymer dræbt af Odin, Vile og Ve. Verden blev skabt af hans krop.

  • Kødet blev til jorden
  • Blodet til verdenshavet
  • Hans knogler til bjergene
  • Tænderne til sandet og stenene
  • Håret blev til skovene
  • Hjernen til skyerne
  • Hjerneskallen til himmelhvælvingen.

I eddadigtene Grímnismál, Vafþrúðnismál og Vølvens Spådom fra den ældre Edda optræder Ymer også i forbindelse med verdens skabelse, men denne version adskiller sig på en række punkter fra Snorris lærde kristne gendigtning.[1]

Den danske billedhugger Kai Nielsen skabte i 1912 skulpturen Ymerbrønden, der viser Ymer diende urkoen Audhumbla.

Surmælksproduktet ymer er opkaldt efter jætten.[2]


Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder/referencer

  1. ^ Annette Lassen (2011). Odin på kristent pergament. Museum Tusculanums Forlag. s. 290ff.
  2. ^ https://www.arla.dk/produkter/yoghurt/artikler/hvad-er-ymer/