Høner

Denne artikel vil behandle emnet Høner, som er blevet meget relevant i dag. Siden starten har Høner fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed og skabt debatter og refleksioner omkring dets betydning og indflydelse på forskellige områder. Gennem årene har Høner udviklet sig og tilpasset sig ændringer i samfundet, og er blevet et emne af permanent interesse. I denne forstand er det relevant at analysere i dybden de forskellige aspekter, der involverer Høner, fra dets historiske oprindelse til dets indflydelse i dag, for at forstå dets indflydelse og rækkevidde i samfundet.

Høner i en illustration fra et islandsk manuskript fra 17. århundrede

Høner (norrønt Hœnir) er en af aserne i den nordiske mytologi. Han bliver i Snorre Sturlasons Yngre Edda kaldt Den tavse as. En anden af guderne, Vidar, blev også kaldt den tavse. Denne guddom er meget vanskelig at tolke da han mest optræder i baggrunden af to af de vigtigste myter.[1] I Ynglingesaga fortælles det at han sammen med Mimer blev udleveret som gidsel til vanerne som led i fredsslutningen efter krigen mellem aser og vaner. Aserne havde bildt vanerne ind at Høner ville være en beslutsom og god leder. Vanerne udvekslede dem derfor med deres bedste mænd, Njord og Frej, som siden boede i Asgård sammen med Freja. Da vanerne opdagede at han intet kunne uden Mimer, halshuggede de Mimer. Den anden myte genfortælles i digtet Völuspá. Her berettes det at Høner var involveret i skabelsen af de første mennesker, Ask og Embla:

Unz þrír kvámu
ór því liði
öflgir ok ástkir
æsir at húsi,
fundu á landi
lítt megandi
Ask ok Emblu
örlöglausa.
Önd þau né áttu,
óð þau né höfðu,
lá né læti
né litu góða;
önd gaf Óðinn,
óð gaf Hœnir,
lá gaf Lóðurr
ok litu góða.[2]
Til Huse kom
tre af de hulde,
mægtige Asers
ædle Skare.
Kraftløse Væsner
fandt de ved Voven,
Ask og Embla,
uden Skæbne.
Ånde de drog ej,
Ånd de ej havde,
ej Blod, ej Lød,
ej Liv og Lader.
Ånde gav Odin,
Ånd gav Høner,
Lød gav Lodur
og dertil Livsblod.[3]

I Gylfaginning er det Odins brødre Vile og Ve der tog del i skabelsen af mennesket. Da Snorre Sturlason selv kendte Völuspá, er det muligt at Høner var et andet navn for Vile. I Völuspá fortælles det også at Høner som en af de eneste guder ville overleve Ragnarök.

Høner nævnes også i skjaldedigtet Haustlöng heltedigtet Reginsmál.

Folke Ström har foreslået at han er en hypostase af Odin. Denne teori bygger på at han beskrives som Odins følgesvend og samsidder dvs. Odins fortrolige. På samme måde er det ham der giver Ask og Embla óðr (inspiration) — en gerning som traditionelt ligger indenfor Odins domæne.[4]

Moderne referencer

Hoenirkrateret på Callisto er opkaldt efter ham.

Referencer

  1. ^ Ström (1985) s. 186
  2. ^ Völuspá, normaliseret af Guðni Jónsson
  3. ^ Vølvens Spaadom, oversat af H.G. Møller
  4. ^ Ström (1985) s. 187

Litteratur

  • Ström, Folke (1985); Nordisk hedendom; Tro och sed i förkristna tid, Akademiförlaget ISBN 91-24-16206-X