Grógaldr

I dagens verden er Grógaldr et emne, der har fået stor relevans og interesse på forskellige områder. Uanset om det er dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning i historien, har Grógaldr fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Fra dens oprindelse til dens nuværende udvikling har Grógaldr været genstand for undersøgelse, debat og kontrovers, hvilket har genereret utallige forskellige meninger og perspektiver. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Grógaldr, analysere dens indvirkning og diskutere dens relevans i den aktuelle kontekst.

Den døde Groa genopvækkes af sin søn Svipdag med bøn om hjælp.

Grógaldr eller Groa-galderet er et kvad fra Den ældre Edda, og det første af to digte, Grógaldr og Fjölsvinnsmál, der i dag normalt publiceres samlet under titlen Svipdagsmál.

Digtene blev fundet i manuskripter på 1600-tallet. Svend Grundtvig påviste i 1854 en forbindelse mellem historien fortalt i Grógaldr og første del af en skandinavisk middelalderballade om Ungen Sveidal/Herr Svedendal/Hertig Silfverdal. I 1856 bemærkede Sophus Bugge, at balladens sidste del sammenfaldt med Fjölsvinnsmál.[1]

Groa-galderet handler om Svipdag, der påkalder sin døde mor, Groa, med bøn om hjælp mod sin onde stedmor, der tvinger ham til at prøve at befri Menglød, der sidder i fangenskab. Han lykkes i sin nekromantik, og digtet er en opremsning af de galdere - tryllesange - hans mor benytter for at beskytte sin søn mod farerne undervejs.[2]

Referanser

  1. ^ Einar Ólafur Sveinsson: Svipdag's Long Journey, Hereditas, Folklore of Ireland Society, Dublin, 1975
  2. ^ Grógaldr (Grógaldr) – heimskringla.no

Eksterne henvisninger

  • Forskellige afskrifter
  • Sammenligning
  • Ulige versioner på dansk og svensk