Constantius 1. Chlorus

I dag er Constantius 1. Chlorus et emne på alles læber. Fra dets fremkomst til i dag har Constantius 1. Chlorus været genstand for debat, kontroverser og analyser på forskellige områder. Dens indvirkning på samfundet, politik, økonomi og kultur er ubestridelig, og dens relevans vokser kun som tiden går. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Constantius 1. Chlorus, fra dets oprindelse til de implikationer, det har på hverdagen. Gennem dybdegående og objektiv analyse vil vi søge at kaste lys over dette fænomen og forstå dets sande rækkevidde.

Constantius I Chlorus (egl. Flavius Valerius Constantius; 31. marts ca. 250 – 25. juli 306) var romersk kejser i vest 305-306 og fader til Konstantin I den Store. Tilnavnet Chlorus betyder ”den blege”.

Han var af illyrisk slægt, gjorde karriere som officer og kom for alvor frem under Diocletian. 293 blev han af denne gjort til Cæsar (underkejser) i vest under Maximian Herculius. Som sådan kæmpede han med succes mod germanerne og bragte 297 atter England under rigsregeringens styre. Under kristenforfølgelserne først i 300-tallet synes han at have optrådt yderst moderat.

Constantius var oprindelig gift (eller snarere samlevende) med Helena (senere Sankt Helena) som var Konstantins moder; senere blev han svigersøn til Maximian. Gennem dette ægteskab blev han farfader til Julian den Frafaldne.

Ved det store kejserskifte 305 blev Constantius endelig overkejser i vest og fik sønnen Konstantin sendt til sig, men døde allerede året efter på felttog i England. Hans død udløste tetrarkiets sammenbrud og medførte store magtkampe.

Ekstern henvisning

http://www.roman-emperors.org/chlorus.htm Arkiveret 4. februar 2012 hos Wayback Machine

Foregående:	Romerske kejsere	Efterfølgende:
Maximian Herculius 286 - 305	Romerske kejsere	Konstantin I den Store 306-337 Maxentius 306-312

v d r Romerske kejsere
Principatet 27 f.Kr – 235	Augustus Tiberius Caligula Claudius Nero Galba Otho Vitellius Vespasian Titus Domitian Nerva Trajan Hadrian Antoninus Pius Marcus Aurelius med Lucius Verus Commodus Pertinax Didius Julianus Septimius Severus Caracalla Geta Macrinus med Diadumenian Elagabalus Alexander Severus
Krisen i det 3. århundrede 235–284	Maximinus I Thrax Gordian I og Gordian II Pupienus og Balbinus Gordian III Philippus Arabs Decius med Herennius Etruscus Hostilian Trebonianus Gallus med Volusianus Aemilianus Valerian Gallienus med Saloninus Claudius II Quintillus Aurelian Tacitus Florianus Probus Carus Carinus Numerianus
Dominatet 284–395	Diocletian Maximian Constantius Chlorus Galerius Severus Maxentius Maximinus Daia Licinius med Valerius Valens og Martinianus Konstantin den Store Konstantin II Constans I Constantius II med Vetranio Julian Jovian Valentinian I Valens Gratian Valentinian II Theodosius I
Det vestromerske rige 395–480	Honorius med Konstantin III og Constantius III Johannes Valentinian III Petronius Maximus Avitus Majorian Libius Severus Anthemius Olybrius Glycerius Julius Nepos Romulus Augustus
Østromerske rige 395–1204	Arcadius Theodosius II Marcian Leo I Leo II Zeno Basiliscus Anastasius I Justin I Justinian I Justin II Tiberius II Konstantin Maurikios Phocas Heraclius Konstantin III Heraklonas Constans II Konstantin IV Justinian II Leontios Tiberios III Philippikos Anastasios II Theodosios III Leo III Konstantin V Artabasdos Leo IV Konstantin VI Irene Nikephoros I Staurakios Mikael I Rangabe Konstantin VI Leo V Mikael II Theophilos Mikael III Basil I Leo VI Alexander Konstantin VII Porphyrogennetos Romanos I Lekapenos Romanos II Nikephoros II Phokas Johannes I Tzimiskes Basil II Konstantin VIII Zoe Romanos III Argyros Mikael IV Mikael V Kalaphates Konstantin IX Monomachos Theodora Mikael VI Bringas Isak I Komnenos Konstantin X Doukas Romanos IV Diogenes Mikael VII Doukas Nikephoros III Botaneiates Alexios I Komnenos Johannes II Komnenos Manuel I Komnenos Alexios II Komnenos Andronikos I Komnenos Isak II Angelos Alexios III Angelos Alexios IV Angelos Alexios V Doukas
Kejserriget Nicaea 1204–1261	Konstantin Laskaris Theodor I Laskaris Johannes III Doukas Vatatzes Theodor II Laskaris Johannes IV Laskaris
Byzantinske kejserrige 1261–1453	Mikael VIII Palaiologos Andronikos II Palaiologos Mikael IX Palaiologos Andronikos III Palaiologos Johannes V Palaiologos Johannes VI Kantakouzenos Matthæus Kantakouzenos Andronikos IV Palaiologos Johannes VII Palaiologos Andronikos V Palaiologos Manuel II Palaiologos Johannes VIII Palaiologos Konstantin XI Palaiologos

v d r Antikken (ca. 800 f.Kr. til 500 e.Kr.)
Oldtidens Grækenland	Det Deliske Søforbund Det athenske demokrati Dorer Græske kolonier Joner Makedonien Milet Mykene Olympia Oraklet i Delfi Peloponnes Peloponnesiske Krig Perikles Perserkrigene Polis Slaget ved Marathon Sokrates Solon Sparta Themistokles Troja Æoler
Hellenismen	Alexander den Store Athens historie Diadokerne Græsk mytologi Makedonerne Theben Thrakien
Græsk litteratur	Aischylos Aristofanes Aristoteles Demosthenes Euripides Herodot Hesiod Homer Iliaden Menander Ni lyrikere Odysseen Platon Sofokles Thukydid Xenofon
Den romerske republik	Det romerske Senat Etruskere Forbundsfællekrigen Gaius Julius Caesar Gallerkrigene Latium Puniske krige Romersk borger Romersk arkitektur Romersk religion SPQR Triumvirat
Det romerske kejserrige	Armenien Augustus Germanien Hadrian Hadrians mur Julisk-Claudiske dynasti Kejserkult Konstantin den Store Limes Mysteriereligion Pannonien Pax romana Prætorianergarden Trajan Urkristendom
Det østromerske rige (Byzans)	Belisar Byzans Cæsareopapisme Katafrakt Hagia Sophia Justinian 1. Økumeniske Konciler Ravenna Tetrarkiet Theodora Varægergarden
Romersk litteratur	Augustin Aulus Gellius Cicero Horats Livius Lukrets Martial Ovid Petronius Plautus Plinius den Ældre Plinius den Yngre Properts Quintilian Sallust Seneca Sveton Tacitus Vergil Æneiden
Persien	Achæmenide-dynastiet Dareios den Store Kyros 2. Mederne Partherriget Perserkrigene Sasaniderne Seleukiderne Xerxes 1. Zarathustra Zarathustrianisme
Se også: Andre indgange til historien