Hellenismen
I dag er Hellenismen blevet et emne af stor relevans på alle samfundsområder. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på kultur og miljø, har Hellenismen fået en væsentlig betydning i menneskers dagligdag. Derfor er det vigtigt at dykke ned i undersøgelsen og analysen af Hellenismen for fuldt ud at forstå dens implikationer og konsekvenser i vores nuværende samfund. I denne artikel vil vi dykke ned i forskellige aspekter relateret til Hellenismen, udforske dens oprindelse, udvikling, virkning og mulige løsninger for at imødegå de udfordringer, den repræsenterer.
Ikke at forveksle med Hellenisme (religion).
Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Den hellenistiske politiske tidsalder går fra 336 f.Kr. til 31 f.Kr. og afgrænses af Alexanders tronbestigelse og Augustus' sejr ved Actium. Her blev den sidste arving efter Alexander den Store, den ptolemæiske dronning Cleopatra 7., besejret. Dette skel er rent politisk, da romerriget gik fra at være republik til kejserdømme.
Religions- og kulturhistorisk set går skellet fra 331 f.Kr. hvor Alexander den Store erobrede Perserriget til enten 410, hvor Visigoterne plyndrede Rom og hvor romernes magtposition blev synligt svækket eller 476 hvor visigoterne erobrede Rom. 476 markerer også det Vestromerske riges fald og afslutningen på den klassiske oldtid.[kilde mangler]
Alexander den Stores erobringer betød, at Perserriget kom på græske hænder, og selv om riget faldt fra hinanden under Alexanders efterfølgere, "diadokerne", lykkedes det alligevel at bevare den græske indflydelse. De vigtige hellenistiske kongedømmer var ptolemæernes rige i (Egypten), seleukidernes rige i Syrien og Mesopotamien og attalidernes rige i Lilleasien.
Se også
Kilder
- Rudi Thomsen, Hellenismens tidsalder, Aarhus Universitetsforlag, 1993. ISBN 87-7288-356-1.
