I dagens verden er Antikken et emne, der har fået stor relevans og er blevet et genstand for interesse for et bredt spektrum af samfundet. Siden dets fremkomst har Antikken vakt debat, refleksion og nysgerrighed på forskellige områder, hvilket har skabt modstridende meninger og forskellige holdninger. Over tid har Antikken udviklet sig og fået forskellige nuancer, og er blevet et fænomen, der gennemsyrer forskellige aspekter af dagligdagen. Derfor er det relevant grundigt og udtømmende at behandle de forskellige aspekter omkring Antikken, udforske dets oprindelse, dets implikationer og dets indvirkning på det miljø, det opererer i. I denne forstand søger denne artikel at dykke ned i det spændende univers af Antikken, ved at analysere dets mange aspekter og tilbyde en panoramisk vision, der bidrager til berigelse af viden om dette spændende emne.
Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca. 750 f.Kr. til ca. 500 e.Kr.[1] Perioden var domineret af først grækerne.[2] Senere, i jernalderen, blev middelhavsområdet domineret af Romerriget.[3][4]
"Den klassiske periode" betegner i græsk-romersk historie, arkæologi og sprog enten 1) Antikken i modsætning til tidligere og senere perioder (forhistorie, middelalder) eller 2) i Grækenland 480–336 f.Kr. (mellem perserkrigene og Alexander den Store); i Rom fra ca. 100 f.Kr. til ca. 100 e.Kr. Mellem den klassiske tidsalder og den tidlige middelalderl ligger Senantikken.[5]
Antikken blev især tidligere betragtet som en storhedstid for videnskaber som teknologi og filosof i kontrast til "Den mørke middelalder", der fulgte.[6] Det skyldes, at man i den italienske renæssance nærede stor beundring for oldtidens græske filosofi samt græsk og romersk litteratur. Opfattelsen lever videre i det danske gymnasiums obligatoriske fag, oldtidskundskab, der handler om menneskers liv i bronzealderens græske bystater, polis;[7] kendskab til keramik, templer og andre bygninger indgår i pensum.[8]
Wikimedia Commons har medier relateret til: |