Alexios 1. Komnenos

I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Alexios 1. Komnenos og alt hvad dette emne indebærer. Alexios 1. Komnenos har været genstand for interesse og debat i årevis fra dens indvirkning på samfundet til dens implikationer på dagligdagen. Gennem de næste par linjer vil vi analysere dets betydning, dets forskellige perspektiver og dets relevans i nutidens verden. Uanset om Alexios 1. Komnenos er en person, en historisk begivenhed, et abstrakt koncept eller noget andet, er vi sikre på, at der er meget at lære og reflektere over. Tag med os på denne opdagelses- og refleksionsrejse om Alexios 1. Komnenos.

Alexios 1. Komnenos
Portræt of kejser Alexios 1., fra et græsk manuskript
Kejser af Det østromerske rige
Kroning4. April 1081[1]
Regerede1081-1118
ForgængerNikephoros 3. Botaneiates
EfterfølgerJohannes 2. Komnenos
ÆgtefællerIrene Doukaina
Børn
  • Anna Komnene
  • Maria Komnene
  • Johannes 2. Komnenos
  • Andronikos Komnenos
  • Eudokia Komnene
  • Theodora Komnene
  • Isaak Komnenos
  • Manuel Komnenos
  • Zoe Komnene
HusKomnenos
FarJohannes Komnenos
MorAnna Dalassene
Født1056/1057
Død15. August 1118, Manganaklostret i
Konstantinopel

Alexios 1. Komnenos (græsk: Ἀλέξιος Α' Κομνηνός), var østromersk kejser fra 1081 til 1118. Alexios arvede et rige i kollaps og presset fra både øst og vest. Hans regeringstid bød på konstante krige mod seldsjukkerne og normannerne. Det lykkedes Alexios at standse rigets forfald og påbegynde en periode med generobring af tabte landområder i Anatolien samt genoprette rigets militære og økonomiske styrke. Kejserens appel til Pave Urban 2. i 1095 om hjælp mod seldsjukkerne var også startskuddet til Korstogene.

Biografi

Alexios var søn af Domestikos Johannes Komnenos og Anna Dalassene,[2] og nevø til kejser Isaak 1. Komnenos, der regerede 1057 til 1059. Under både kejser Romanos 4. Diogenes og dennes efterfølger Michael 7. Doukas, kæmpede Alexios mod seldsjukkerne.[3]

I 1081 kom Alexios til magten som følge af et kup mod kejser Nikephoros 3. Botaneiates. Alexios overtog et rige på randen af kollaps. Siden slaget ved Manzikert havde tyrkerne gradvist erobret mere og mere land i Anatolien og stod nu faretruende tæt på Konstantinopel, rigets hovedstad. Alexios udkæmpede i 1081-1085 en krig mod normannerne fra Sicilien, som byzantinerne lykkedes at trænge tilbage. I Anatolien var byzantinerne dog så hårdt trængt, at kejser Alexios i 1095 appellerede til pave Urban 2. om hjælp i form af soldater fra Vesteuropa. Denne appel skulle vise sig at blive startskuddet til korstogene. Med korsfarernes hjælp, lykkedes det dog Alexios at generobre store landområder i Anatolien mellem 1096-1098.

Alexios indførte i sin regeringstid en lang rækker reformer, der fik stabiliseret riget militært, økonomisk og politisk. Takket være disse reformer, blev Alexios' regeringstid starten på en ny opblomstring både økonomisk og kulturelt, samt militært.

Alexios var desuden den første byzantinske kejser, der tog imod konger fra Skandinavien; først Erik 1. Ejegod fra Danmark i 1103 og i 1111 den norske kong Sigurd 1. Jorsalfar.[4]

Referencer

  1. ^ "Alexiad", 3.2
  2. ^ Kazhdan 1991, p. 63
  3. ^ Norwich 1995, p. 4
  4. ^ Alexios 1. Komnenos | lex.dk – Den Store Danske