Visse-indlandsklit
I artiklen, vi præsenterer nedenfor, vil vi dykke ned i emnet Visse-indlandsklit, udforske dets forskellige aspekter og dets relevans i dag. Visse-indlandsklit er et emne, der har fanget opmærksomheden hos et bredt spektrum af mennesker, fra akademikere og specialister på området, til personer, der er interesserede i at forstå dets indvirkning på samfundet. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse vil vi søge at opklare dens implikationer og tilbyde en omfattende vision, der giver vores læsere mulighed for bedre at forstå dette fænomen. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid har Visse-indlandsklit genereret debatter og kontroverser, der gør det til et emne af stor interesse for forskellige forskningsområder. Tag med os på denne opdagelses- og refleksionsrejse om Visse-indlandsklit!
Visse-indlandsklit er en naturtype, der findes på steder, hvor flyvesand har dannet klitter langt inde i landet. Blandt de planter, som oftest findes på disse klitter, er Visse-arterne de mest karakteristiske. Visse-indlandsklit en naturtype i Natura 2000-netværket, med nummeret 2310.[1][2]
Dannelsesforhold
Visse-indlandsklitter opstår på flyvesand, når det danner indlandsklitter. Dette sand stammer fra udvaskede istidsaflejringer inde i landet, så derfor er jorden meget fattig på kalk og næringsstoffer. Til gengæld betyder det varme og tørre klima, at specielle arter for særligt gunstige leveforhold. I mange tilfælde er indlandsklitterne opstået efter generationers udpining af lette sandjorde. Når jorden lå blottet for vegetation, var det kun et spørgsmål om tid, før en storm fremkaldte en sandflugt, der sluttede med skabelsen af et klitlandskab[3]
Plantevækst
Vegetationen på disse klitter er præget af, at flyvesandet i forvejen var udpint for kalk og plantenæringsstoffer. Derfor består den af lave buske og nøjsomme urter. De typiske planter på denne naturtype er:
- Almindelig Blåtop (Molinia caerulea)
- Almindelig Revling (Empetrum nigrum)
- Almindelig Sandskæg (Corynephorus canescens)
- Bølget Bunke (Deschampsia flexuosa)
- Engelsk Visse (Genista anglica)
- Hedelyng (Calluna vulgaris)
- Håret Visse (Genista pilosa)
- Havtorn (Hippophaë rhamnoides)
- Nikkende Kobjælde (Anemone pratensis)
- Smalbladet Timian (Thymus serpyllum)
Dyreliv
Dyrearterne er tilpasset de lysåbne biotoper, som findes på indlandsklitterne. Det lette sand er hurtigt opvarmet om foråret, og det samme gælder om morgenen. Den tynde, åbne vegetation bedrager yderligere til dette, sådan at klitterne har steder med et meget specielt mikroklima.
- Europæisk hare (Lepus europaeus)
- Gul engmyre (Lasius flavus)
- Hugorm (Vipera berus)
- Løgfrø (Pelobates fuscus)
- Markfirben ( Lacerta agilis)
- Rødrygget Tornskade (Lanius collurio)
- Rød ræv (Vulpes vulpes)
- Skovfirben (Zootoca vivipara)
- Stålorm (Anguis fragilis)
Se også
Noter
- ^ Visse-indlandsklit (2310) på novana.au.dk
- ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 20. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.
- ^ "Hjørring Kommune: Indlandsklitterne og naturen". Arkiveret fra originalen 17. december 2013. Hentet 17. december 2013.
Eksterne henvisninger
- Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 Netværk Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine, udg. af Skov- og Naturstyrelsen i 2000, ISBN 87-7279-275-2
Litteratur
- Gunnar Heyne: Die Binnendüne Waltersberge. Relikt vergangener Zeiten und Ort beginnenden Lebens i JahreBuch 2011, Prieros, side 52 f. Se teksten online her Arkiveret 17. december 2013 hos Wayback Machine. (tysk)
