I dagens verden er Skov- og Naturstyrelsen blevet et emne af almen interesse, der dækker et bredt spektrum af applikationer. Fra dets indvirkning på samfundet til dets relevans i den globale økonomi, har studiet af Skov- og Naturstyrelsen fået ubestridelig betydning inden for forskellige vidensområder. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Skov- og Naturstyrelsen og dens indflydelse på vores daglige liv. Fra dens oprindelse til dens udvikling i dag, vil vi dykke ned i en detaljeret analyse, der vil give os mulighed for bedre at forstå vigtigheden og omfanget af Skov- og Naturstyrelsen i den moderne verden.
Skov- og Naturstyrelsen var tidligere en styrelse under Miljøministeriet. Med virkning fra 1. januar 2011 blev Skov- og Naturstyrelsen sammenlagt med By- og Landskabsstyrelsen under navnet Naturstyrelsen.[1][2]
Den tidligere Skov- og Naturstyrelsen blev oprettet 1987 ved sammenlægning af Skovstyrelsen og Fredningsstyrelsen, og varetog en række opgaver inden for naturbeskyttelse, kulturarv og skovbrug. Desuden stod styrelsen for drift og administration af de statsejede skove og for Miljøministeriets øvrige arealer. Skov- og Naturstyrelsen skulle rådgive ministeren og regeringen, og styrelsen administrerede planloven, hvad der gjorde den til statens center for fysisk planlægning. Skov- og Naturstyrelsens virkefelt var bestemt ved bekendtgørelse nr. 963 af 21. september 2004 og bekendtgørelse nr. 1485 af 20. december 2005.