Kystlaguner og strandsøer

I denne artikel skal vi gå i dybden med den fascinerende verden af ​​Kystlaguner og strandsøer. Fra dets oprindelse til dets virkning i dag, vil vi dykke ned i de forskellige aspekter, der udgør dette meget relevante emne. Vi vil analysere dens betydning i samfundet, og hvordan den har udviklet sig gennem årene. Endvidere vil vi undersøge forskellige perspektiver og meninger om Kystlaguner og strandsøer, med det formål at tilbyde et komplet og objektivt syn. Uden tvivl er Kystlaguner og strandsøer et emne, der fortjener vores opmærksomhed og refleksion, så vi håber, at denne artikel vil være af stor interesse og nyttig for alle læsere.

Kystlagune omkring den tyske ø Hiddensee nær Rügen.

Kystlaguner og strandsøer er forholdsvis lavvandede områder med salt eller brakt vand, adskilt fra havet ved smalle landtanger. Ved benævnelsen lagune sigtes til større vandområder, ved strandsøer til mindre.

Blandt de større og mere kendte laguner kan nævnes Frisches Haff og den Kuriske lagune (tysk: Kurisches haff), hvor Wisła og Nemunas udmunder. Laguner, som indgår i floddeltaer, bliver med tiden fyldt med flodernes sand og slam, og de bliver derfor efterhånden til lavt, fladt land, gennemskåret af forgrenede flodarme.

Saltholdigheden i strandsøer kan veksle meget beroende på nedbør, fordampning, tidvis tilførsel af havvand under storm.

Kystlaguner er en prioriteret naturtype, dvs. en særligt truet habitatnaturtyper på europæisk plan og har betegnelsen 1150 * Kystlaguner og strandsøer i Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (Natura 2000 typer) [1][2]

Forudsætninger

Strandsøer forekommer på steder langs kysten, hvor havet aflejrer materialer med mere stillestående vand. Større laguner udvikler sig, hvor en tidligere fjord afskæres helt fra havet af en sandodde eller barriere, der kan gro til.[3]

Plantevækst

Blandt vækster fundet i tilknytning til strandsøer kan nævnes arter af vandstjerne, lav kogleaks, børstebladet vandaks, strand-vandranunkel, korsandemad, tagrør, krebseklo, dunhammer og stor najade.

Dyreliv

Af bløddyr, der lever i strandsøer, kan nævnes børsteorme, hjuldyr og krebsdyr.

Blandt fugle, der lever ved strandsøer, kan nævnes skeand og spidsand.[4]

Forekomster i Danmark

Blandt danske lagunesøer kan nævnes Ringkøbing Fjord, Stavns Fjord, Saltbæk Vig, Korevlerne, Bøjden Nor og Nissum Fjord, [1] men også Ørslevkloster Sø, Fiilsø, Tybrind Vig, Tryggelev Nor, Klisenor, Keldsnor, Lejsø på Lejodde, Omø Sø, Arresø[kilde mangler] .[5]

Litteratur

  • Lorenz Ferdinand: "Fuglene i landskabet" (Større danske fuglelokaliteter Bind II; Dansk Ornitologisk Forening, København 1980; ISBN 87-87604-03-5)

Kilder og henvisninger

  1. ^ a b Habitatbeskrivelser, årgang 2016 Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (NATURA 2000 typer)
  2. ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 12. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.
  3. ^ Ferdinand, s. 67
  4. ^ Ferdinand, s. 62
  5. ^ Ferdinand