I dagens verden er Vadegræssamfund blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt publikum. Uanset om det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans, dets indflydelse på populærkulturen eller dets betydning i den akademiske verden, har Vadegræssamfund fanget opmærksomheden hos utallige mennesker rundt om i verden. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Vadegræssamfund, analysere dens udvikling over tid, dens mange facetter og dens betydning i dag. Ud fra en tværfaglig tilgang vil vi søge at forstå den rolle Vadegræssamfund spiller i vores liv, og hvordan det har formet den verden, vi kender.
Vadegræssamfund er én blandt mange naturtyper, der har dannet grundlag for udnævnelsen af en række beskyttede naturområder i EU, de såkaldte Natura 2000-områder. [1][2]
Vadegræs er indført her i landet omkring 1930 og er i fremgang. Nogle steder fortrænger den naturaliserede art af Vadegræs det naturlige plantesamfund, dvs. den enårige strandvegetation. Da Vadegræs har alle pionerplanternes ukrudtsagtige træk, kan den overtage mudderfladerne på forbavsende kort tid.
Engelsk vadegræs har i Danmark en dobbeltrolle, idet den beskyttes som en del af udpegningsgrundlaget for habitattype 1320, Vadegræssamfund i Vesterhavet, mens den regnes som invasiv art i Kattegat og bekæmpes både på Samsø og Læsø [3][4].
Den typiske planteart er: