UEFA Champions League finalen 2006

I dagens artikel skal vi tale om UEFA Champions League finalen 2006, et emne der har fanget manges opmærksomhed i den seneste tid. UEFA Champions League finalen 2006 er et meget bredt og relevant emne i dagens samfund, da det har indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til UEFA Champions League finalen 2006, fra dets oprindelse og udvikling til dets indflydelse på kultur og menneskers liv. Derudover vil vi analysere dens betydning i den aktuelle kontekst, og hvordan den har sat en tendens på forskellige områder. Vi er sikre på, at denne artikel vil give dig værdifuld information og hjælpe dig med bedre at forstå relevansen og virkningen af ​​UEFA Champions League finalen 2006 i dagens samfund.

Champions League Finale 2006
Stade de France
Turnering:UEFA Champions League 2005-06
FC Barcelona Arsenal
Spanien England
2 1
Dato:17. maj 2006 (2006-05-17)
Stadion:Stade de France, Saint-Denis
Man of the Match:Cameroun Samuel Eto'o (Barcelona)
Dommer:Norge Terje Hauge
Tilskuere:79.610
Vejr:15 °C
Delvist overskyet
33% luftfugtighed[1]

UEFA Champions League finalen 2006 var en fodboldkamp der blev spillet den 17. maj 2006. Kampen blev spillet på Stade de France i Saint-Denis ved Paris, og skulle finde vinderen af UEFA Champions League 2005-06. De deltagende hold var spanske FC Barcelona og engelske Arsenal. Det var Barcelonas femte finale i UEFA Champions League. De vandt i 1992, men havde tabt de tre andre. Arsenal var i finalen for første gang i klubbens historie, og det var samtidig første gang et hold fra London var repræsenteret i den største europæiske finale for klubhold.

Begge klubber havde igennem gruppe- og slutspillet i alt spillet 12 kampe uden nederlag før finalen. Barcelona havde vundet deres gruppe, og i slutspillet havde de slået Chelsea, Benfica og AC Milan. Arsenal vandt også deres gruppe, og besejrede derefter Real Madrid, Juventus og Villarreal.

Kampen blev ledet af den norske dommer Terje Hauge, som gav det første røde kort i UEFA Champions Leagues historie. Det endte med en 2-1 sejr til Barcelona.[2]

Kampen

79.610 tilskuere på stadion overværede en dramatisk kamp. Allerede efter to minutter havde Arsenals (anfører) Thierry Henry en stor chance få meter fra mål, men blev reddet til hjørnespark. På hjørnesparket fik Henry igen en stor chance, men Barcelona målmand Víctor Valdés reddede efter et vandret spring. Ludovic Giuly fik efter otte minutter Barcelonas første chance på mål.

I det 18. minut sendte Giuly bolden i mål, men dommer Hauge undlod af bruge fordelsreglen, da han i stedet fløjtede for frispark til Barcelona. Samuel Eto'o var blevet nedlagt af målmand Jens Lehmann, der fik direkte rødt kort for forseelsen. Lehmann blev den første spiller der er blevet udvist i en Champions League-finale. Arsenal kom foran 1-0 i det 37. minut, efter et frispark. Thierry Henry sparkede fra højre side af banen bolden ind i straffesparksfeltet, hvor forsvarsspilleren Sol Campbell scorede på hovedstød.

Da der var spillet 16 minutter af 2. halvleg, blev den svenske angriber Henrik Larsson indskiftet i stedet for den defensive midtbanespiller Mark van Bommel. Dette gav mere liv i Barcelonas offensive spil. Efter 76 minutter lykkedes det for FC Barcelona at få udlignet, da Samuel Eto'o, kampens bedste spiller,[3] scorede efter et opspil af Larsson. Svenskeren var ikke færdig med at være oplægger, for i det 81. minut spillede han Juliano Belletti helt fri for mål, og brasilianeren havde ingen problemer med at score på Arsenals reservemålmand Manuel Almunia. Dette blev kampens sidste mål, og Barcelona vandt for anden gang UEFA Champions League.[2]

Detaljer

17. maj 2006
20:45
FC Barcelona Spanien 2 – 1 England Arsenal
Eto'o Goal 76'
Belletti Goal 80' 		Goal 37' Campbell


Stade de France, Saint-Denis
Tilskuere: 79.610
Dommer: Terje Hauge (Norge)

Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Barcelona
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Arsenal
MÅ 1 Spanien Víctor Valdés
F 23 Spanien Oleguer Gult kort efter 69 minutter 69' Udskiftet efter 71 minutter 71'
F 4 Mexico Rafael Márquez
F 5 Spanien Carles Puyol (a)
F 12 Holland Giovanni van Bronckhorst
M 15 Brasilien Edmílson Gomes Udskiftet efter 46 minutter 46'
M 20 Portugal Deco
M 17 Holland Mark van Bommel Udskiftet efter 61 minutter 61'
M 8 Frankrig Ludovic Giuly
M 10 Brasilien Ronaldinho
A 9 Cameroun Samuel Eto'o
Reserver:
MÅ 25 Spanien Albert Jorquera
F 2 Brasilien Juliano Belletti Indskiftet efter 71 minutter 71'
F 16 Brasilien Sylvinho
M 3 Brasilien Thiago Motta
M 6 Spanien Xavi
M 24 Spanien Andrés Iniesta Indskiftet efter 46 minutter 46'
A 7 Sverige Henrik Larsson Gult kort efter 90+3 minutter 90+3' Indskiftet efter 61 minutter 61'
Træner:
Holland Frank Rijkaard
MÅ 1 Tyskland Jens Lehmann Rødt kort 18'
F 27 Elfenbenskysten Emmanuel Eboué Gult kort efter 22 minutter 22'
F 28 Elfenbenskysten Kolo Touré
F 23 England Sol Campbell
F 3 England Ashley Cole
M 7 Frankrig Robert Pirès Udskiftet efter 18 minutter 18'
M 19 Brasilien Gilberto Silva
M 15 Spanien Cesc Fàbregas Udskiftet efter 74 minutter 74'
M 13 Hviderusland Aliaksandr Hleb Udskiftet efter 85 minutter 85'
A 8 Sverige Fredrik Ljungberg
A 14 Frankrig Thierry Henry (a) Gult kort efter 51 minutter 51'
Reserver:
MÅ 24 Spanien Manuel Almunia Indskiftet efter 18 minutter 18'
F 20 Schweiz Philippe Senderos
F 22 Frankrig Gaël Clichy
M 16 Frankrig Mathieu Flamini Indskiftet efter 74 minutter 74'
A 9 Spanien José Antonio Reyes Indskiftet efter 85 minutter 85'
A 10 Holland Dennis Bergkamp
A 11 Holland Robin van Persie
Træner:
Frankrig Arsène Wenger


Kampens bedste spiller:
Cameroun Samuel Eto'o (Barcelona)[3]

Linjedommere:
Norge Steinar Holvik (Norge)
Norge Arild Sundet (Norge)
Fjerde dommer:
Norge Tom Henning Øvrebø (Norge)

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ "Line-ups" (PDF). UEFA. 17. maj 2006. Hentet 19. juni 2012.
  2. ^ a b Panum, Jacob (17. maj 2006). "Barcelona vinder Champions League". DR. Hentet 19. juni 2012.
  3. ^ a b "UEFA Champions League 2010/11" (PDF). Union of European Football Associations (UEFA). s. 206. Hentet 19. juni 2012.