I dagens verden er Synkretisme blevet et emne med stor relevans og konstant debat. Med teknologiens fremskridt og samfundets konstante udvikling har Synkretisme fået en fundamental rolle på forskellige områder, fra politik og økonomi til kultur og underholdning. Gennem historien har Synkretisme været genstand for undersøgelse, analyse og diskussion, hvilket har ført til en bred vifte af meninger og perspektiver på dets betydning og indflydelse på hverdagen. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Synkretisme og dens indvirkning på den moderne verden, såvel som de implikationer, det har for fremtiden.
Synkretisme er afledt af det latinske ord syncretismus, som igen, formentligt, er afledt af det græske ord syn-kerånnymi, som betyder at sammenblande eller forene. En anden etymologisk forklaring er, at ordets anden del har rod i benævnelsen for øen Kreta, og at ordet altså kan oversættes løst som "sammenhold blandt kretensere". Man havde nemlig observeret, at befolkningen på Kreta, på trods af indre stridigheder, stod sammen udadtil.
Ordet bruges primært i religionsfaglig sammenhæng til at beskrive, hvordan en given religion har fået sin konkrete udformning ved, bevidst eller ubevidst, at integrere divergerende filosofiske og religiøse traditioner.
Synkretisme findes i alle religioner i den forstand, at alle religioner bærer præg af at være udsprunget fra en bestemt tid og et bestemt samfund med dets religiøse og kulturelle forudsætninger.
Danskernes fejring af julen har elementer af både den hedenske fest ved vintersolhverv og den kristne jul.
Mest udbredt var synkretismen i hellenismen, hvor der var tradition for at sammenblande græske, romerske, ægyptiske og orientalske guder og tanker, noget, som var særligt udpræget under Aleksander den Store. Derfor findes der visse gennemgående træk i stort set alle de hellenistiske religioner.