Funktionalisme (filosofi)

I dagens verden er Funktionalisme (filosofi) blevet et emne med stigende interesse for mennesker i alle aldre og baggrunde. Hvad enten det skyldes dets historiske relevans, dets indflydelse på det nuværende samfund eller dets betydning for fremtiden, er Funktionalisme (filosofi) et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade. Gennem årene har det sat gang i debatter, fremkaldt ændringer og genereret endeløs forskning og undersøgelser inden for forskellige discipliner. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Funktionalisme (filosofi) og analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af vores daglige liv og samfundet som helhed.

For alternative betydninger, se Funktionalisme. (Se også artikler, som begynder med Funktionalisme)

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (november 2014) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Funktionalismen i samfundsvidenskaben og psykologien prøver at forstå menneskesindet og samfundet som helheder (dvs. totaliteter), med en tendens til selvbevarelse. Funktionalisme er samtidig det modsatte af føderalisme.^{[kilde mangler]}

Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.