Kritisk sociologi
I dagens verden er Kritisk sociologi stadig et emne af stor relevans og debat. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund har Kritisk sociologi skabt konstant interesse og rejst blandede meninger. Gennem historien har Kritisk sociologi været genstand for undersøgelse, refleksion og kontrovers, og har påvirket forskellige aspekter af dagligdagen, kulturen og politik. Uanset om det skyldes dets relevans inden for det akademiske felt, dets indvirkning på samfundet eller dets betydning i populærkulturen, er Kritisk sociologi fortsat et emne af interesse for mennesker i alle aldre og baggrunde. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Kritisk sociologi og udforske dens mange facetter, fra dens oprindelse til dens indflydelse i dag.
Kritisk sociologi er en sociologisk tradition med rod i Institut für Sozialforschung i Frankfurt, også kaldet Frankfurterskolen.
Kritisk sociologi forsøger at beskrive de normative grundlag for en sociologi, således at samfundet kan kritiseres. Af kendte kritiske sociologer med rod i Frankfurterskolen er i 1. generation Max Horkheimer, Adorno, Herbert Marcuse, 2. generation Jürgen Habermas, 3. generation Axel Honneth. Af danske sociologer med tilknytning til Frankfurterskolen er danske Rasmus Willig.
Se også
 | Spire Denne artikel om samfundsvidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |