I dagens verden er Sygehus blevet et emne af stor relevans og interesse for mennesker i alle aldre og samfundslag. Dens indvirkning spænder fra den personlige sfære til samfundet som helhed, genererer debatter, modstridende meninger og undertiden udvider kløften mellem forskellige grupper. Gennem historien har Sygehus været genstand for undersøgelse, analyse og refleksion, hvilket har givet os mulighed for at forstå det fra forskellige perspektiver og dermed dets indflydelse på menneskers dagligdag. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Sygehus, analysere dets udvikling, dets betydning og de implikationer, det medfører for det moderne samfund.
Et sygehus eller hospital er et sted, hvor patienter bliver undersøgt, behandlet og plejet af bl.a. læger og sygeplejersker. Desuden foregår de fleste fødsler på et sygehus, og i de normale tilfælde behøver fødselslægen ikke at rekvirere hjælp fra operationsgangen til fx kejsersnit.
Tidligere var hospital betegnelsen for fattiggård/fattighus eller "mild" stiftelse. (H.C. Andersens fortæller om de gamle koner i Odense Hospital i hans barndom). Det er baggrunden for at mange hospitaler uden for København kaldes "sygehuse". Danmarks ældste sygehus er fra 1755 og ligger i Esbønderup. Frederiks Hospital indviedes 1757.
I Danmark organiseres sygehusene overvejende af det offentlige, dvs. stat eller region, men i de senere år er privathospitaler dukket op. Samtidig er en lang række mindre sygehuse i mindre provinsbyer blevet ned- eller sammenlagt.
Sygehuse har ofte navn efter en sted og styrende magt: Amtssygehuset i Herlev, Århus Kommunehospital osv.
Der findes specialhospitaler som universitetshospitaler, der knytter sig til et universitet, og som fungerer som landsdelshospitaler. En særstilling indtages af Rigshospitalet.
Sygehusets funktioner foregår på operationsstuer, sengeafdelinger, ambulatorier, skadestuer, sygehusapoteker mv.
Se også Hospitalsenheder i Region Midtjylland
Søsterprojekter med yderligere information: |