Virginia Henderson
I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Virginia Henderson, et emne, der har fanget folks og eksperters opmærksomhed på forskellige områder. Fra dens historiske oprindelse til dens relevans i dag har Virginia Henderson sat gang i debatter og refleksioner omkring dens indflydelse på samfund, kultur og hverdagsliv. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge de mange facetter af Virginia Henderson og dykke ned i dets betydning, indflydelse og mulige implikationer for fremtiden. Derudover vil vi dykke ned i de forskellige perspektiver og positioner, der er blevet genereret omkring Virginia Henderson, hvilket giver læseren en omfattende og berigende vision af dette fascinerende emne.
| Virginia Henderson | |
|---|---|
| Født | 30. november 1897  Kansas City, Missouri, USA |
| Død | 19. marts 1996 (98 år) Branford, Connecticut, USA |
| Nationalitet |  Amerikansk |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Columbia University, Teachers College |
| Beskæftigelse | Sygeplejerske, forfatter, videnskabsmand |
| Arbejdsgiver | Columbia University, Yale University |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Honorary Fellow of the Royal College of Nursing, Premio Christiane Reimann (1985), Fellow of the Royal College of Nursing (1978) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Virginia Avenel Henderson (født 30. november 1897 i Kansas City, Missouri, død 19. marts 1996)[1] var en amerikansk sygeplejerske, forfatter og professor, ofte kaldet: "First Lady Of Nursing", er stadig i dag en af de mest fremtrædende sygeplejeteoretikere i dansk sygepleje.
Hendes definition af sygepleje er til dato en af de mest anvendte:
|
Sygeplejerskens unikke funktion består i at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen. | 
|
| Virginia Henderson[1] | ||
I slutningen af 1930'erne var hun medlem af en komité der reviderede læreplanerne for sygeplejerskeuddannelsen i USA, samtidig med at hun reviderede en stor lærebog i sygepleje. Hun fandt at det var et påtrængende behov for at formulere en definition, der indeholdt det som sygeplejen var og burde være. Bogen udkom i 1939.
Henderson opstillede 14 behov, hun mente er menneskets grundlæggende behov:[1]
- At trække vejret normalt.
- At spise og drikke adækvat.
- At udskille legemets affaldsstoffer.
- At bevæge sig og indtage rigtige stillinger.
- At få tilstrækkelig søvn og hvile.
- At vælge hensigtsmæssig påklædning, og at klæde sig af og på.
- At holde legemstemperaturen indenfor normale grænser ved at tilpasse beklædningen og regulere den omgivende temperatur.
- At holde kroppen ren og velplejet og beskytte hud og slimhinder.
- At undgå risici i omgivelserne og undgå, at patienten volder andre skade.
- At meddele sig til andre ved at give udtryk for følelser, behov, angst m.v.
- At dyrke sin religion.
- At arbejde med noget, der kan give ham skaberglæde.
- At deltage i leg og underholdning af forskellig art.
- At lære at tilegne sig viden eller tilfredsstille den nysgerrighed, der fører til normal udvikling og sundhed.
Disse 14 punkter har siden dannet grundlag for mange dokumentationsredskaber, der anvendes i sygeplejen. Lidt efter årtusindskiftet begyndte den svenske dokumentationsmodel VIPS, der er inspireret af Hendersons arbejde og således baseres på dokumentation af 12 behovsområder, at vinde indpas på danske sygehuse. Stadig i dag ses en tilsvarende model anvendt, for eksempel i Region Hovedstaden og Region Sjællands fælles elektroniske patientjournal Sundhedsplatformens sygeplejedokumentation.
Referencer
 | Spire Denne artikel om sygepleje er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |