Fattighus

I denne artikel skal vi udforske Fattighus, et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Fattighus er et emne, der har skabt stor interesse på grund af dets relevans i hverdagen, dets indflydelse på samfundet og dets betydning på forskellige områder. Igennem denne artikel vil vi undersøge Fattighus i detaljer, udforske dens oprindelse, dens udvikling over tid og dens indflydelse på forskellige aspekter af livet. Fra dens indflydelse på popkulturen til dens rolle i historien er Fattighus et emne, der fortjener at blive studeret nøje. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi analysere de forskellige facetter af Fattighus og dens indvirkning på den moderne verden. Gør dig klar til at fordybe dig i den fascinerende verden af ​​Fattighus og oplev alt, hvad dette tema har at byde på!

Fattiggården i Svendborg (gulstensbygningerne)
Fattighuset fra landsbyen Hößlinsülz i frilandsmuseet Wackershofen, Baden-Württemberg

Fattighuse og fattiggårde var forsørgelsesanstalter, som tidligere var et element i socialforsorgen i mange lande.

Der skelnes mellem fattighuse og fattiggårde, hvor fattiggårdene som regel var fælles for flere kommuner, og optog arbejdsføre personer. Fattighusene var forskellige for hvert sogn og oftest kun rummede nogle få arbejdsudygtige personer. Beboerne blev blandt andet beskæftiget med opplukning af værk, kartning, stenslagning, landbrug, havearbejde, eller i værkstederne, hvor der blev lavet træsko, vævet stof og bundet børster. Der var regler for arbejde, måltider og fritid. Fattiggården var kønsopdelt, og der boede mange gamle. En del børn kom alene til fattiggården, hvor de boede indtil de var gamle nok til at komme ud at tjene. For deres arbejde fik beboerne mad og husly, men mistede retten til at stemme, til at stille op til valg og til at gifte sig. En person, som boede på en fattiggård, kaldtes fattiglem.

I Danmark blev de oprettet fra omkring 1840. 1885 var der omkring 350 fattighuse og fattiggårde, med ca. 6.500 fattiglemmer. 1900 var der ca. 450 fattiggårde, som var den sidste udvej for et stort antal mennesker. Forsørgelsesanstalterne blev overvejende placeret uden for byen. I forbindelse med Socialreformen af 1933, som er en del af Kanslergadeforliget blev mange fattiggårde nedlagt. Socialreformen fastslog, at alle mennesker er ligeværdige, men fattigforsorgen fastholdt umyndiggørelsen af de fattige, de kunne kun gifte sig med tilladelse. Efterhånden blev fattighusene og fattiggårdene omdøbt til at være et forsorgshjem. Restriktionerne i de borgerlige rettigheder, hvis man modtog fattighjælp, ophørte ved lov af 31.maj. 1961.

Forsorgsmuseet i Svendborg har til huse i Danmarks eneste bevarede fattiggård. Fattigdommen for ca. 150 år siden skulle helbredes med umyndiggørelse og hårdt arbejde. I det gråmurede toetages bygningskompleks levede der ca. 80 mennesker. Det var gamle, syge, svage, handicappede og først og fremmest fattige. Det kunne være nogen som blev regnet for værdigt trængende, andre blev regnet for at de selv var skyld i deres fattigdom.

Kilder

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger