Spelt
I dagens verden har Spelt fået stor relevans i forskellige aspekter af dagligdagen. Uanset om det er på arbejdspladsen, det sociale, kulturelle eller teknologiske område, er Spelt blevet et emne af interesse for mange mennesker. Dens indvirkning har været så betydelig, at den har genereret adskillige debatter og modstridende meninger i samfundet. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Spelt og analysere dens indflydelse i forskellige sammenhænge. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi søge at bedre forstå betydningen og konsekvenserne af Spelt i den moderne verden.
| Spelt | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
| Orden | Poales (Græs-ordenen) |
| Familie | Poaceae (Græs-familien) |
| Slægt | Triticum (Hvede) |
| Art | T. spelta |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Spelt (Triticum spelta) er en af de ældgamle sorter af hvede. Kaldes også Farro. Man anser den i dag for at være en hybrid mellem urhvedesorterne Emmer og Enkorn. Den kendes fra mellemøstlige landbrugskulturer i det 2. årtusinde f.Kr., og den har været dyrket lige siden. Ved overgangen til det intensive landbrug blev spelt dog fravalgt, da udbyttet i kilogram kerner pr. hektar var mindre end hos nogle af de højtydende hvedetyper.
Anvendelse
Produkter med spelt har dog i de seneste år vundet stor popularitet, hvorfor typen atter indgår i landbrugsproduktionen. Dog stadig i mindre målestok i forhold til andre hvedetyper. Spelt udmærker sig ved at have en anden glutensammensætning end de højtydende hvedetyper.
Visse steder i Bayern og Schweiz fortsatte man dog med at dyrke spelt, og derfor var der materiale til rådighed, da der blev efterspørgsel.
Af speltkerner fremstilles:
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
