I øjeblikket er År blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Folk søger i stigende grad at forstå og udforske de forskellige facetter og anvendelser af År, hvad enten det er i den professionelle, akademiske eller personlige sfære. Dette emne er blevet placeret som et centralt punkt for diskussion og debat på forskellige områder, hvilket genererer dybe refleksioner og analyser om dets indvirkning og relevans i det moderne liv. År har sat gang i en lang række forskning, projekter og kulturproduktioner, der søger at forstå og anvende dets koncepter på en innovativ og kreativ måde. I denne artikel vil vi udforske de mange dimensioner og perspektiver, som År tilbyder, såvel som dens betydning i den aktuelle kontekst.
Et år er den tid, det tager Jorden at foretage en omkredsning af Solen. Et tropisk middelsolår er 365,24219878 døgn målt mellem to på hinanden følgende forårsjævndøgn.[1] I Danmark anvendes den gregorianske kalender til at tælle dagene i et år og til at angive årstal. Man anvender skudår for at tilpasse kalenderår til middelsolår.
Det meteorologiske år regnes fra 1. december.[2] I norrøn tid ønskede man hinanden "ár og friďr" – rigdom og fred. Året var løseligt inddelt i sommer- og vinterhalvår. Sommeren var den produktive tid (såtid, fåremåned og hømåned), vinteren var hvile- og forbrugstid, hvor ritualerne overtog, især i forbindelse med julefejringen.[3]
Ordet "år" har samme rod som engelsk year og tysk Jahr (plattysk Johr); beslægtet med græsk hôros, tid, og latinsk hōra, time.[4]
På norrønt betegnede ordet "år" ikke kun solåret, men havde også betydningen "frugtbarhed", hvoraf modsætningen uår, der betyder et år med sult og nød grundet misvækst og svigtende avlinger.[5]
Spire Denne artikel om et år, årti, århundrede eller årtusinde er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |