I dagens artikel skal vi udforske den fascinerende verden af Snoldelevstenen. Fra dets begyndelse til dets relevans i dag har Snoldelevstenen været genstand for interesse og debat på forskellige områder. Mange eksperter har dedikeret deres tid til at studere og analysere Snoldelevstenen, hvilket har ført til en større forståelse af dets betydning og hvordan det påvirker vores liv. I årenes løb har Snoldelevstenen udviklet sig og tilpasset sig de skiftende omstændigheder i den moderne verden og genereret nye perspektiver og tilgange i sin undersøgelse. I denne artikel vil vi tage et detaljeret kig på alle facetter af Snoldelevstenen, fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund.
Snoldelevstenen | |
---|---|
Snoldelevstenen | |
Fundet | 1770'erne |
Fundsted | Snoldelev |
Rejst | 700-tallet |
Højde | 124 centimeter |
Bredde | 74 centimeter |
Dybde | 50 centimeter |
Placering | Nationalmuseet |
Stenart | finkornet granit |
DK-nr. | Sj 35 |
Danske Runeindskrifter | Snoldelevstenen i Danske Runeindskrifter |
Snoldelev-stenen er en runesten, fundet i Snoldelev i 1770'erne. Under sløjfning af høj stødte man på en stor sten med indridsninger. Stenen er dateret til 700-800 e.kr., hvilket er omkring overgangen fra jernalderen til vikingetiden. Den er godt bevaret: kun én rune kan ikke kan læses på grund af afskalning.
I nærheden er udgravet en plads med grave fra yngre germansk jernalder og vikingetid.
Stenen fik i 1930'erne og -40'erne særlig opmærksomhed fra DNSAP, fordi partiet benyttede stenen til at plædere for, at hagekorset var et gammelt dansk symbol. Partiet lod en kopi af stenen opstille ved sit hovedkontor.[1]
Translitteration | kun:uAltstAin : sunaR ruHalts : þulaR : ? salHauku(M) |
Transskription | Gunnvalds stæinn, sonaR Hrōalds, þulaR ā Salhaugum |
Oversættelse | Gunvalds sten, søn af Roald, thul i Salløv (egl. på Salhøje). |