I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Sjellebrostenen. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund har Sjellebrostenen spillet en afgørende rolle i menneskers liv, og har påvirket kultur, teknologi og den måde, vi forholder os til hinanden på. Gennem historien har Sjellebrostenen været genstand for undersøgelser og debat, genereret modstridende meninger og vakt nysgerrighed hos millioner af mennesker rundt om i verden. Med denne artikel vil vi søge at kaste lys over de mest relevante aspekter af Sjellebrostenen, analysere dets betydning og de implikationer, det har på vores daglige liv.
Sjellebrostenen | |
---|---|
![]() Sjellebrostenen | |
Fundet | 1951 |
Fundsted | ved Sjellebro kro |
Rejst | 950–1050 |
Højde | 170 centimeter |
Bredde | ca. 100 centimeter |
Placering | ved Alling Å |
Stenart | Granit |
DK-nr. | MJy 69 |
Danske Runeindskrifter | Sjellebrostenen i Danske Runeindskrifter |
Sjellebrostenen er en maskesten, som er fundet i 1951 ved Alling Å, ved den tidligere Sjellebro kro, (Lime Sogn – Sønderhald Herred – Randers Amt), hvor der langt tilbage har været overgang over åen. Det er den eneste af de østjyske maskesten uden runetekst, men med ansigt, flettet skæg og runde, gloende øjne. Ved udgravninger er der også fundet rester af broanlæg. Der er fundet flere lag: et brolagt vadested fra tidlig jernalder, en solid vej af tømmer fra midten af 700-tallet, og en endnu bedre bro fra omkring år 1000. Stenen der er af granit, har formodentlig været bemalet, og stået som beskyttelse af de vejfarende, mod onde kræfter. Den er ca. 1,70 m høj og ca 1 m bred. Den flade side, hvorpå "masken" er, vender mod nord-nordvest.
Mads Lidegaard tolker i Danske søer og vandløb fra sagn og tro stenen som et billede af åmanden.[1]