I dag er Præstegård et emne, der skaber stor interesse og debat på forskellige områder af samfundet. I årevis har dette emne fået betydelig relevans og vækket interessen hos eksperter, akademikere, fagfolk og den brede offentlighed. Betydningen af Præstegård ligger i dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen, såvel som dens indflydelse på beslutningstagning på politisk, socialt og økonomisk niveau. Derfor er det vigtigt at forstå i dybden aspekterne omkring Præstegård, dets implikationer og dets kort- og langsigtede effekter. Derfor vil vi i denne artikel omfattende og objektivt behandle de forskellige aspekter relateret til Præstegård, med det formål at give en klar og komplet vision af dette emne, der er så relevant i dag.
En præstegård er i Den danske Folkekirke tjenestebolig for præsten i et givent pastorat. Præsten har bopælspligt og betaler leje og varme til menighedsrådet. Menighedsrådet og provsten har visitationspligt, ofte en gang om året.
I en dansk film fra 1934 (Nøddebo Præstegård) udspiller handlingen sig om en præstegård i det fiktive sogn Nøddebo.
I 2006 var der en debat i landets aviser om præstens pligt til at bo i en bestemt tjenestebolig. Sagen udsprang af en påstand om, at præsternes husleje ikke var steget i takt med den generelle prisstigning, og at de betalte for lidt i husleje. Flere præster meldte, at de ikke burde betale husleje, da der er bopælspligt i præstegården. Flere præster meldte derefter ud, at de gerne ville finde et andet sted at bo.