Mund- og klovsyge
I dag skal vi tale om Mund- og klovsyge, et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Mund- og klovsyge er et emne af stor betydning i nutidens samfund, og dets relevans afspejles i den mangfoldighed af meninger, det rejser. Fra dens indflydelse på menneskers dagligdag til dens implikationer på områder som politik, økonomi og kultur, har Mund- og klovsyge været genstand for intens debat og analyser. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Mund- og klovsyge, med det formål at forstå dets omfang og indflydelse på vores nutidige virkelighed.
Mund- og klovsyge er en meget smitsom virussygdom som først og fremmest rammer parrettåede hovdyr deriblandt tamkvæg og svin. Hjorte, geder og får rammes dog bl.a. også.
Infektion hos mennesker er rapporteret, men ualmindeligt. Dog kan mennesker bære virusset i svælget (uden at blive syge) i over et døgn.
Udbredelse
Mund- og klovsyge er stort set forekommende i hele verden. New Zealand har dog aldrig haft registreret noget udbrud, og i Australien var det sidste udbrud i 1872. Også USA (sidste udbrud i 1929), Canada (1952) og Mexico (1954) kaldes fri for sygdommen. I Europa har kun de skandinaviske lande Norge (1952), Finland (1959) og Sverige (1966) gennem de seneste årtier været forskånet for udbrud. I Danmark var det sidste udbrud i 1983, mens Storbritannien atter blev ramt i 2007.
I Afrika, Asien og store dele af Sydamerika er mund- og klovsyge meget hyppigt forekommende.
 |
 | Spire Denne artikel om sygdom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |