Harve

I dagens verden er Harve blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Uanset om det har indflydelse på samfundet, dets historiske relevans eller dets implikationer for fremtiden, har Harve fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner i alle aldre og baggrunde. Da interessen for dette emne fortsætter med at vokse, er det afgørende at forstå dets betydning og implikationer yderligere, da dette kan have en betydelig indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Harve og dens indflydelse på forskellige områder, fra kultur til økonomi, med det formål at give en omfattende og informeret vision om dette emne, der er så relevant i dag.

Såbedsharve, en fjederharve.
En tallerkenharve anno 1911.
Moderne tallerkenharve.

En harve er et jordbearbejdningsredskab, der bruges til at bearbejde jorden på forskellig vis. Harver kan have forskellig udformning og har navn efter deres funktion og opbygning. Eksempelvis fjederharve, tallerkenharve, rotorharve og fingerharve.

Moderne typer af harver

Fjederharve

En fjedertandharve med fjedrene tænder/takker benyttes som såbedsharve, ukrudsharve eller som stubharve.

Tallerkenharve

En tallerkenharve er en harve med tallerkenlignende roterende knivblade, der bearbejder jorden. Denne type harve går relativt let i jorden, behøver begrænset trækkraft og går ikke så dybt i jorden.

Rotorharve

Rotorharve anno 2009.

En rotorharve har knivblade i forskellige former, som roterer ved stor hastighed gennem traktorens kraftoverføring. Rotorharven kan bruges i stedet for en plov, hvormed man sparer at dybdepløje. Den giver dog ikke den samme ukrudtsbekæmpelse som opnås ved dybdepløjning.

Fingerharve

En fingerharve er en harve med stive tænder, som går lodret i jorden. Den bruges primært til ukrudtsbekæmpelse i kornmarker.

Historie

Op gennem historien har mange forskellige typer harver været anvendt. Brakharver og lette frøharver fx Almindelige ukrudtsharver har lige, butspidsede, mejseldannede og i tværsnit halvrunde tænder. Svensk-harven indførtes omkring 1840 i dansk landbrug af N.E. Hofman Bang. Svensk-harver medførte en revolution i jordbearbejdningen, idet den erstattede ploven ved forårsbehandlingen forud for såning af korn.

En forbedret og større form er Fogh’s patentharve. Samme tandform som svensk-harven er anvendt i sæddækkeren. Denne harve fik i sidste fjerdedel af 1800-tallet en betydelig udbredelse til nedharvning af bredsået sæd. Fra begyndelsen af 1900-tallet begyndte harver med fjedrende eller elastiske tænder af jern eller stål at brede sig.

Harvens tænder kan være lige og tilspidsede som på fold-harven eller den gamle danske harve, der generationer igennem og indtil midten af 1800-tallet var forbavsende hurtigt og synes foreløbig at fortrænge både sæddækker og svensk-harver. Fjedertands-harven fremstilles i reglen med hjul og kaldes hyppigt "kultivator".

Eksterne henvisninger

Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind X, s. 933-934; opslag: Harve