Dybdepløjning

I denne artikel vil vi udforske Dybdepløjning fra forskellige perspektiver og analysere dens betydning, virkning og relevans i forskellige sammenhænge. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag har Dybdepløjning været genstand for interesse og debat blandt eksperter, akademikere og hobbyfolk. Gennem en detaljeret analyse søger vi at belyse de mindre kendte aspekter af Dybdepløjning, samt fremhæve dets indflydelse på så forskellige områder som videnskab, kultur, teknologi eller samfundet generelt. Med en tværfaglig tilgang vil vi behandle de mange facetter af Dybdepløjning for at give en omfattende og berigende vision om dette emne.

Dybdepløjning i USA

Dybdepløjning eller reolpløjning når dybt ned i jordlaget med et klo-lignende plovskær. Det anvendes i jorder med et kraftigt allag eller jorder, der lider af traktose.

I 1900-tallet dybdepløjede man store hede-områder i Danmark, da det var nødvendigt at gennembryde det hårde og vandtætte al-lag for at dyrkede jordene. Et eksempel er bl.a. jordene nord for Ølgod, hvor man i 1950erne benyttede 2 stk. bæltedrevne traktorer til at trække plovene, der gik omkring 1 meter ned. På den måde brød man igennem Al laget. Senere plantede man læhegn og i dag er der fin agerjord.

Dybdepløjninger anvendes også i visse tilfælde ved skovrejsninger.

Negative påvirkninger

Dybdepløjninger er ofte et stort problem for især arkæologien, idet vigtige arkæologiske lag i store områder herved ødelægges eller helt fjernes for altid.[1]

Noter

  1. ^ Naturgenopretning og Kulturvandalisme (kronik) Arkiveret 8. maj 2013 hos Wayback Machine Jørgen Ilkjær, dr.phil. (Moesgård Museum)
Spire
Denne artikel om landbrug er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.