Nordre Frihavnsgade

I denne artikel vil vi udforske virkningen af ​​Nordre Frihavnsgade på forskellige områder af samfundet. Siden dets fremkomst har Nordre Frihavnsgade vakt interesse og debat blandt eksperter og den brede offentlighed. I årenes løb har Nordre Frihavnsgade spillet en væsentlig rolle i måden mennesker forholder sig til hinanden på, i teknologiens udvikling, i udviklingen af ​​uddannelse og på mange andre områder. Gennem en detaljeret analyse vil vi nøje undersøge, hvordan Nordre Frihavnsgade har påvirket den verden, vi lever i, og hvilke perspektiver det giver os for fremtiden.

Nordre Frihavnsgade set fra Trianglen.
Granguirlander er en fast tradition i gaden i december.

Nordre Frihavnsgade er en gade på Østerbro i København. Den går fra trafikknudepunktet Trianglen i sydvest til Østbanegade i nordøst.

Før Københavns Frihavn blev anlagt i 1890'erne, var gaden en del af Kalkbrænderivejen, og gik kun til den nuværende Randersgade, der dengang også var en del af vejen.[1] Det første københavnske kalkbrænderi blev oprettet i 1729 ved Langebro, men allerede i 1731 blev kalkbrænderiet flyttet ud mod Sundet, omtrent hvor S-station Nordhavn ligger. Øresunds kystlinje gik dengang hvor Strandboulevarden ligger. Nord for Gamle Kalkbrænderi oprettedes i 1779 Nye Kalkbrænderi.[2] I 1892 blev gaden omdøbt til Nordre Frihavnsvej, og fra 1906 fik den sit nuværende navn, Nordre Frihavnsgade.[1]

På hjørnet af Nordre Frihavnsgade og Trianglen/Østerbrogade ligger den tårnprydede beboelsesejendom "Petersborg" fra 1888. Arkitekten var Ferdinand Vilhelm Jensen, der bl.a. var med til at opføre byggeriet på Søtorvet 1873-1876. Ifølge traditionen skulle zar Peter den Store have haft sit hovedkvarter her, da hans hær slog lejr på Østerfælled i 1716 under Den Store Nordiske Krig, 1700-1721.

I nummer 11 ligger Ingrid Jespersens Skole. Skolen blev oprettet i 1894 som privat pigeskole af skolepioneren, frk. Ingrid Jespersen (1867-1938).[3] Skolen begyndte undervisningen i lejede lokaler i en nu nedrevet villa på grunden, der oprindeligt var ejet af stormatadoren, ingeniør og fabrikant G.A. Hagemann (1842-1916), der også var ejer af den gamle Kryolitfabrik på Østerbro. Han var modstander af planerne om oprettelse af Københavns Frihavn. I Ingrid Jespersens Skole oprettedes i 1903 et af landets første skolelaboratorier til brug for fagene fysik og kemi, hvilket dengang var uhørt for en pigeskole. Allerede i 1900 havde skolen lige så opsigtsvækkende fået en sløjdsal, og den var en af landets første skoler, der havde husgerning på skoleskemaet. Ingrid Jespersen lagde fremsynet vægt på, at eleverne fik et ubrudt skoleforløb fra 1. klasse til studentereksamen. I 1897 blev skolen udvidet med en treetages ejendom på stedet, og siden 1930'erne er den udvidet med bygninger ud til Nordre Frihavnsgade. Skolen overtog således i 1929 politistationen i nr. 9, der derefter flyttede til Rosenvængets Allé 9. Siden 1960 undervises både piger og drenge på skolen.

Victor Borges Plads, populært kaldet Hjertepladsen, findes over for sidevejen Petersborgvej.

Nordre Frihavnsgade har udviklet sig til en velbesøgt forretningsgade med mange fødevare- og tøjforretninger samt antikvitetsbutikker af alle slags. Gaden blev i 2009 kåret til Byens Bedste Gade af læserne af byguiden AOK.[4]

Der ligger mange hyggelige cafeer på Nordre Frihavnsgade, samt frisører og små unikke butikker[5].

Kilder

  • Evan Bogan: Københavns Gadenavne ... fra Kokkedal til Ishøj og fra Dragør til Værløse. Bogans Forlag. Lynge 1993. ISBN 87-7466-236-8
  • Bjørn Westerbeek Dahl: Mellem Nordre Frihavnsgade og Jagtvejen. Østerbro Lokalhistoriske Forening. København 1994. ISBN 87-985059-2-0
  • Hans Helge Madsen: Østerbro. København før og nu – og aldrig, bd. 13. Forlaget Palle Fogtdal. København 1993. ISBN 87-7807-084-8
  • Torben Theisen: Billeder fra det nu forsvundne Østerbro. Dansk Historisk Håndbogsforlag ApS 1984. ISBN 87-85207-88-8
  • Erik Wassard: Fra det nu forsvundne Østerbro. Strandbergs Forlag 2000. ISBN 87-7717-163-2
  • Erik Wassard: Ture i København. 3. udgave, 1. oplag. Politikens Forlag A/S. København 2003. ISBN 87-567-6617-3

Noter

  1. ^ a b Storbyens Stednavne af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 208. ISBN 87-00-35610-7
  2. ^ Københavnske gadenavnes historie af Bent Zinglersen. Politikens Forlag, 1979. S. 71. ISBN 87-567-3200-7
  3. ^ Jørgensen, s. 140.
  4. ^ "Byens Bedste Gade: Nordre Frihavnsgade". Arkiveret fra originalen 1. marts 2018. Hentet 8. juni 2012.
  5. ^ De 5 i Nordre Frihavnsgade, https://www.berlingske.dk/kultur/de-5-i-nordre-frihavnsgade

55°42′08″N 12°34′58″Ø / 55.70227°N 12.58284°Ø / 55.70227; 12.58284