Fanøgade (Østerbro)
I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Fanøgade (Østerbro) og udforske dens oprindelse, virkning og relevans i dag. Fra dets fremkomst til dets indflydelse på forskellige samfundssfærer har Fanøgade (Østerbro) spillet en grundlæggende rolle i at forme vores verden. Gennem denne detaljerede analyse vil vi undersøge dens mest relevante aspekter, såvel som de kontroverser og debatter, den har rejst gennem tiden. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens indflydelse på politik og økonomi har Fanøgade (Østerbro) positioneret sig selv som et emne af uundgåelig interesse i nutidig diskurs. Tag med os på denne opdagelses- og refleksionsrejse om Fanøgade (Østerbro), for bedre at forstå dets betydning og betydning i vores samfund.
Fanøgade er en ca. 400 m lang gade mellem Landskronagade og Tåsingegade på Østerbro i København. Gaden er en af seks i Danmark med navnet.
Gadens historie
Gaden fik sit navn i 1899 og er en del af ø-gade kvarteret. [1]
Den del af Fanøgade, der før 1926 hed Landskronagades Tværvej, indeholder de ældste bebyggelser. Husene er fra 1884 og tidstypiske: fire etager, tofags vinduer, meget lidt pynt på facaden: et bånd (lisén) og tandsnit under taget.
Selvom lejekasernerne ikke var meget bedre eller flottere på Østerbro end på Nørrebro, så gør gadernes bredde en del. Der er mere lys i de små lejligheder her end på Nørrebro.
Byudviklingen på Østerbro begyndte i 1880'erne og store dele var udbygget før 1. Verdenskrig i 1914. Bydelen er senere end Nørrebro og Vesterbro, der er fra 1870'erne og 1880’erne. Det betød, at byggeriet var af bedre kvalitet, fordi man strammede bygningslovgivningen i 1889.
Nævneværdige bygninger i gaden
Nr. 20-24 er fra 1901 i gule mursten og har tandsnit under taget. I august 2011 har husene fået nye, store altaner. I nr. 21 ligger vuggestuen Smørhullet. [2]
I nr. 19 har TNS Gallup til huse i, hvad der før var Christian Hansens laboratorium fra 1907. Her blev osteløbe tilvirket. I dag har firmaet Chr. Hansen til huse i Hørsholm. [3]
Nr. 2-10 er fra 1922 og en del af Boligforeningen AAB, der har en del huse i området. Bygningen gør med sine brune mursten og kvadratiske vinduer et lidt dystert indtryk, som opvejes af en trærække foran.
Beboere
At det var arbejdere, der boede i gaden, ses af, at der i vejviseren for hundrede år siden kun var opført ejeren af ejendommen og en bogbindermester, Karl Banemann (nr. 7), en bager, politibetjent (nr. 9) og en tøffelmager i nr. 11. Arbejdere, der ikke havde telefon, kom ikke med i vejviseren.
I 1919 kom der en bil til i gaden, hvilket nok har glædet alle børnene. Ejeren var Carl A. Petersen, der var Chaufførlærer i nr. 19. Nummerpladen var K 840. [4]
I 1955 lå Dampvaskeriet Fanø ved fru J. Sørensen i nr. 36, og i nr. 40 boede tanktekniker og danselærerinde E. Kihlgast. I nr. 33 var der Dansk Bohave Transport ved vognmand N.A. Christensen, i nr. 3 på 1. sal boede talepædagoge E. Wranér. I nr. 20 på 3. boede I. Christensen, der var defektrice – medhjælper og opfylder på et apotek.
Kilder
- ^ Bent Jørgensen: Storbyens Stednavne, Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35610-7
- ^ Smørhullet – Sidste nyt (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "Improving Food & Health – Natural Ingredient Solutions – Chr. Hansen". Arkiveret fra originalen 27. februar 2011. Hentet 17. august 2011.
- ^ Danske Nummerplader Danske nummerplader – Bilnumre 1919 – København (500-899) Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine
