Messehagel
I dagens verden er Messehagel et emne, der fortsætter med at skabe interesse og debat. I årenes løb har Messehagel været genstand for studier og forskning, hvilket har ført til større viden og forståelse for dets forskellige aspekter. Hvad enten det er på det videnskabelige, sociale, økonomiske eller kulturelle område, har Messehagel vist sig at have en betydelig indflydelse på samfundet og menneskers liv. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige dimensioner af Messehagel og analysere dens betydning og mulige konsekvenser for fremtiden.
Messehagel (latin: casula) er en liturgisk overbeklædning, som bruges af præster under nadveren og ved højtider. Messehagelen er formet som en kort, farverig kappe uden ærmer og åben i siderne som en heroldkappe eller poncho. Under messehagelen bærer præsten en hvid kjortellignende dragt, som når til anklerne og ikke må forveksles med en præstekjole, selv om mange kalder den det.
Oprindelse
Skikken med brug af messehagel i den lutherske kirke stammer fra den katolske kirke, har sin oprindelse i antikkens dagligdragt.[1] I de første tusind år af kirkens historie var hvid den væsentligste farve i tekstilerne. I Norge er der bevaret messehagler fra 1500-tallet, blandt andet en, som dateres til ca. 1500 fra Lunder kirke på Sokna i Ringerike kommune, som opbevares ved Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design i Oslo, og en sort messehagel givet som gave til Holt kirke 1753.
Brug af forskellige farver
Farven på messehagelen kan skifte efter årstiderne i kirkeåret; men det er ikke usædvanligt, at en kirke kun har én messehagel. Da bruges denne. De almindeligste farver er grøn, rød, gul (hvid) og violet. Nogle kirker har også en femte farve, sort. I katolske kirker findes desuden farven rosa.
Grøn bruges i Treenighedstiden (perioden mellem pinse og advent) og på Hellig tre konger (tiden mellem 1. nytårsdag og Septuagesima). Farven symboliserer håb, liv og vækst.
Rød bruges 2. juledag og 1. og 2. pinsedag. Den bruges også på aposteldagen, som er 6. søndag efter pinse, og i Norge Olsok (Olav den helliges dødsdag 29. juli). Farven symboliserer blodet og ilden.
Gul (hvid) juleaften, 1. juledag, julesøndagen, nytårsaften, Maria bebudelsesdag, Skærtorsdag, 1. og 2. påskedag, 1.–6. søndag efter påske, samt på Kristi Himmelfart (2. torsdag før pinse) og Allehelgensdag. Farven symboliserer fest og glæde.
Violet bruges i advents- og fastetiden, samt på palmesøndag og bods- og bededag (4. fredag efter påske eller 26 dage efter påske). Farven symboliserer forberedelsen.
Sort bruges kun på langfredag (og under begravelser). Farven symboliserer sorgen.
Se også
Kilder og henvisninger
- ^ Knud Ottosen: messehagel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. december 2017
- Messehagler, der afspejler kirkeårets forskellige farver, skyldes ikke gejstelig pyntesyge, men handler om at gå ind i en århundredgammel tradition Arkiveret 24. december 2017 hos Wayback Machine, Erik Norman Svendsen, kristendom.dk 31. oktober 2005
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 | Spire Denne artikel om kristendom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |