Skærtorsdag
I dagens verden er Skærtorsdag et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af befolkningen. Dens indvirkning strækker sig til forskellige aspekter af dagligdagen, fra videnskab og teknologi til politik og kultur. I denne artikel vil de forskellige facetter af Skærtorsdag blive udforsket, og analysere dets historiske betydning, dets udvikling over tid og dets indflydelse på det moderne samfund. Gennem en tværfaglig tilgang søger vi at tilbyde en komplet og detaljeret vision af Skærtorsdag, så læseren kan forstå dens relevans og implikationer i nutidens verden.
| Kirkeårets liturgiske farver | ||
|---|---|---|
| 1. søndag i advent | ||
| 2. s. i advent | ||
| 3. s. i advent | ||
| 4. s. i advent | ||
| Juleaften | ||
| Juledag | ||
| Sankt Stefan | ||
| Julesøndag | ||
| Nytårsdag | ||
| Helligtrekonger | ||
| 1. s. efter helligtrekonger | ||
| 2. s. efter helligtrekonger | ||
| 3. s. efter helligtrekonger | ||
| 4. s. efter helligtrekonger | ||
| 5. s. efter helligtrekonger | ||
| Sidste s. efter helligtrekonger | ||
| Septuagesima | ||
| Seksagesima | ||
| Fastelavn | ||
| 1. s. i fasten | ||
| 2. s. i fasten | ||
| 3. s. i fasten | ||
| Midfaste | ||
| Mariæ bebudelsesdag | ||
| Palmesøndag | ||
| Skærtorsdag | ||
| Langfredag | ||
| Påskedag | ||
| 2. påskedag | ||
| 1. s. efter påske | ||
| 2. s. efter påske | ||
| 3. s. efter påske | ||
| Store bededag | ||
| 4. s. efter påske | ||
| 5. s. efter påske | ||
| Kristi himmelfartsdag | ||
| 6. s. efter påske | ||
| Pinsedag | ||
| 2. pinsedag | ||
| Trinitatis | ||
| 1. s. efter trinitatis | ||
| 2. s. efter trinitatis | ||
| 3. s. efter trinitatis | ||
| 4. s. efter trinitatis | ||
| 5. s. efter trinitatis | ||
| 6. s. efter trinitatis | ||
| 7. s. efter trinitatis | ||
| 8. s. efter trinitatis | ||
| 9. s. efter trinitatis | ||
| 10. s. efter trinitatis | ||
| 11. s. efter trinitatis | ||
| 12. s. efter trinitatis | ||
| 13. s. efter trinitatis | ||
| 14. s. efter trinitatis | ||
| 15. s. efter trinitatis | ||
| 16. s. efter trinitatis | ||
| 17. s. efter trinitatis | ||
| 18. s. efter trinitatis | ||
| 19. s. efter trinitatis | ||
| 20. s. efter trinitatis | ||
| 21. s. efter trinitatis | ||
| Allehelgen | ||
| 22. s. efter trinitatis | ||
| 23. s. efter trinitatis | ||
| 24. s. efter trinitatis | ||
| 25. s. efter trinitatis | ||
| 26. s. efter trinitatis | ||
| Sidste s. i kirkeåret | ||
Skærtorsdag er torsdagen i den stille uge, dagen før langfredag i påsken. Ifølge Bibelen var det på denne dag, Jesus indstiftede nadveren og vaskede sine disciples fødder rene. "Skær" betyder "ren", [1] som i udtrykket "ren og skær", heraf navnet skærsilden.
På engelsk hedder skærtorsdag Maundy Thursday, fordi Jesus efter at have vasket disciplenes fødder, sagde; "Et nyt bud (mandement på fransk) giver jeg jer, at I skal elske hinanden." [2] På tysk hedder den Gründonnerstag.
I Sverige markeres dagen ved at børn klæder sig ud som påskkärringar ("påskekællinger") og går rundt og rasler.
Helligdag
Skærtorsdag er en helligdag i flere lande: Danmark, Norge, Island, Spanien [3], Colombia, Venezuela, Paraguay, Costa Rica og Filippinerne. I Danmarks nabolande Sverige og Tyskland er skærtorsdag derimod ikke en verdslig helligdag, og på Østlandet er der tradition for, at nordmænd benytter skærtorsdag til at tage på indkøbstur til Sverige. [4]
Den danske flåde og skærtorsdag
To nederlag i den danske flådes historie fandt sted på skærtorsdage; slaget på Reden 2. april 1801 og slaget i Egernførde Fjord 5. april 1849.
Henvisninger
- ^ skær,5 — Den Danske Ordbog
- ^ David Starkey: Elizabeth – kampen om tronen (s. 402), forlaget Vega, Oslo 2011, ISBN 978-82-525-7695-5
- ^ bortset fra regionerne Catalonien og Valencia
- ^ Landbruksministeren er skamfull over svenskehandel
 | Spire Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |