I dagens artikel skal vi dykke ned i emnet Liden singrøn, et aspekt der har været diskuteret i lang tid. Liden singrøn er et emne, der har skabt stor interesse blandt både eksperter og fans, og det er afgørende for at forstå dets indflydelse på forskellige aspekter af det moderne samfund. Igennem denne artikel vil vi analysere de forskellige tilgange, der er blevet taget i forhold til Liden singrøn, samt deres implikationer på et personligt, socialt og globalt plan. Derudover vil vi udforske noget af den seneste forskning om Liden singrøn og diskutere mulige konsekvenser for fremtiden. I sidste ende har denne artikel til formål at tilbyde et komplet og opdateret syn på Liden singrøn med det formål at give vores læsere en dybere forståelse af dette meget relevante emne.
Liden singrøn | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Gentianales (Ensian-ordenen) |
Familie | Apocynaceae (Singrøn-familien) |
Slægt | Vinca (Singrøn) |
Art | V. minor |
Videnskabeligt artsnavn | |
Vinca minor L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Liden singrøn (Vinca minor) er en halvbusk med krybende 30-60 cm lange stængler. Liden singrøn anvendes i Danmark ofte som bunddækker i haver, men vokser også i skove. Planten indeholder hvid mælkesaft, hvori der skulle findes mange stoffer med medicinsk virkning (blodtrykssænkende).
Liden singrøn er en krybende, stedsegrøn halvbusk eller flerårig urt. Stænglerne er runde, glatte og lysegrønne. Bladene er modsatte, noget læderagtige og elliptiske med hel rand. Oversiden er skinnende mørkegrøn, og undersiden er noget lysere. Bladene er ofte samlet næsten rosetagtigt ved skudspidsen. I maj kommer der lodrette skud fra bladhjørnerne. De bærer i skudspidsen en enkelt, lyseblå blomst. Frugterne er kapsler, men de modner ikke ordentligt i Danmark.
Rodnettet består dels af krybende jordstængler og dels af grove trævlerødder.
Liden singrøn findes vildtvoksende som skovbundsplante på kalkrig bund i Mellemeuropa. Her findes den bl.a. sammen med aksrapunsel, akselrøn, alm. bingelurt, bøg, alm. gyldenris, kristtorn, vedbend, bakkestar, enblomstret flitteraks, fuglekirsebær, hvid anemone, krybende læbeløs, liden klokke, lægeærenpris, navr, rød skovlilje, skovviol, skovmærke, smalbladet klokke og Tanacetum corymbosum.
I Danmark ses den hist og her over hele landet i skove, parker og nær bebyggelse.
I mange bøger og i daglig tale kaldes denne plante for "Vintergrøn" ligesom på svensk, men det kan give anledning til forvirring, for på dansk er Vintergrøn normalt navnet på slægten Pyrola.
Med henblik på havebrug dækker 9 planter 1 m².
Planten angribes af en svamp, Singrøn-skuddød, der kan afløve tætte beplantninger.
Søsterprojekter med yderligere information: |