Liden singrøn

I dagens artikel skal vi dykke ned i emnet Liden singrøn, et aspekt der har været diskuteret i lang tid. Liden singrøn er et emne, der har skabt stor interesse blandt både eksperter og fans, og det er afgørende for at forstå dets indflydelse på forskellige aspekter af det moderne samfund. Igennem denne artikel vil vi analysere de forskellige tilgange, der er blevet taget i forhold til Liden singrøn, samt deres implikationer på et personligt, socialt og globalt plan. Derudover vil vi udforske noget af den seneste forskning om Liden singrøn og diskutere mulige konsekvenser for fremtiden. I sidste ende har denne artikel til formål at tilbyde et komplet og opdateret syn på Liden singrøn med det formål at give vores læsere en dybere forståelse af dette meget relevante emne.

Liden singrøn
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenGentianales (Ensian-ordenen)
FamilieApocynaceae (Singrøn-familien)
SlægtVinca (Singrøn)
ArtV. minor
Videnskabeligt artsnavn
Vinca minor
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Liden singrøn (Vinca minor) er en halvbusk med krybende 30-60 cm lange stængler. Liden singrøn anvendes i Danmark ofte som bunddækker i haver, men vokser også i skove. Planten inde­holder hvid mælkesaft, hvori der skulle findes mange stoffer med medicinsk virkning (blodtrykssænkende).

Beskrivelse

Liden singrøn er en krybende, stedsegrøn halv­busk eller flerårig urt. Stæng­lerne er runde, glatte og lysegrønne. Bladene er modsatte, noget læder­agtige og elliptiske med hel rand. Oversiden er skin­nende mørkegrøn, og un­dersiden er noget lysere. Bladene er ofte samlet næsten roset­agtigt ved skudspidsen. I maj kom­mer der lodrette skud fra bladhjørnerne. De bærer i skud­spidsen en enkelt, lyseblå blomst. Frugterne er kapsler, men de modner ikke ordentligt i Danmark.

Rodnettet består dels af krybende jordstængler og dels af grove trævlerødder.


Hjemsted

Liden singrøn findes vildtvoksende som skovbundsplantekalkrig bund i Mellemeuropa. Her findes den bl.a. sammen med aksrapunsel, akselrøn, alm. bingelurt, bøg, alm. gyldenris, kristtorn, vedbend, bakkestar, enblomstret flitteraks, fuglekirsebær, hvid anemone, krybende læbeløs, liden klokke, lægeærenpris, navr, rød skovlilje, skovviol, skovmærke, smalbladet klokke og Tanacetum corymbosum.

I Danmark ses den hist og her over hele landet i skove, parker og nær bebyggelse.

I mange bøger og i daglig tale kaldes denne plante for "Vintergrøn" ligesom på svensk, men det kan give anledning til forvirring, for på dansk er Vintergrøn normalt navnet på slægten Pyrola.

Anvendelse

Med henblik på havebrug dækker 9 planter 1 m².

Planten angribes af en svamp, Singrøn-skuddød, der kan afløve tætte beplantnin­ger.



Søsterprojekter med yderligere information:



Kilder

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.

Eksterne henvisninger