Skovviol
I dag er Skovviol et emne, der fortsætter med at skabe interesse i samfundet. Hvad enten det skyldes dets relevans i dag eller dets indvirkning på historien, er Skovviol blevet et referencepunkt for at forstå forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel skal vi i detaljer udforske de forskellige dimensioner af Skovviol, fra dets oprindelse til dets indflydelse på det moderne samfund. Gennem dyb og detaljeret analyse vil vi opdage, hvordan Skovviol har formet den måde, vi interagerer med verden omkring os på, og hvad dens rolle er i at forme vores fremtid.
| Skovviol | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Malpighiales (Barbadoskirsebær-ordenen) |
| Familie | Violaceae (Viol-familien) |
| Slægt | Viola (Viol) |
| Art | V. reichenbachiana |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Viola reichenbachiana Boreau | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Skovviol (Viola reichenbachiana), ofte skrevet skov-viol, er en flerårig, 5-20 cm høj plante i viol-familien. Arten er udbredt i Europa, Nordafrika og Vestasien. Skovviol ligner kratviol, men vedhænget på de øvre bægerblade er under 1,5 millimeter langt. Desuden er sporen slank, afrundet og violet, mørkere end kronbladene. Arten er opkaldt efter den tyske botaniker H.G.L. Reichenbach (1793-1879).
I Danmark er skovviol almindelig på Øerne og i Østjylland på frodig muldbund i skov og krat. Den blomstrer i maj.[1]
Kilder og eksterne henvisninger
- ^ Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
- M. Skytte Christiansen og Henning Anthon: Danmarks Vilde Planter, Branner og Korchs Forlag 1958.
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
