Enblomstret flitteraks
I denne artikel skal vi dykke ned i emnet Enblomstret flitteraks, og udforske alle dets facetter og mulige implikationer. Enblomstret flitteraks er et emne af stor relevans i dag, som har fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed. I løbet af de næste par linjer vil vi i detaljer analysere de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring Enblomstret flitteraks, samt de mulige konsekvenser, dets undersøgelse kan have på forskellige områder. Uden tvivl er Enblomstret flitteraks et emne, der fortjener at blive udforsket i dybden, og det er netop det, vi foreslår at gøre i denne artikel.
| Enblomstret flitteraks | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
| Klasse | Liliopsida (Enkimbladede) |
| Orden | Poales (Græs-ordenen) |
| Familie | Poaceae (Græs-familien) |
| Slægt | Melica (Flitteraks) |
| Art | M. uniflora |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Melica uniflora Retz. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Enblomstret flitteraks (Melica uniflora) er et 30-45 cm højt græs, der vokser i åben skov og krat. Bladene er overhængende, flade og linjeformede. Blomsterstanden er en ensidigt forgrenet top med enkeltvis siddende småaks.
Beskrivelse
Enblomstret flitteraks er et flerårigt græs med en blødt overhængende og tæppedannende vækstform. Bladene er flade og linjeformede, lysegrønne på begge sider og ganske svagt hårede. Blomstringen sker i maj-juni, hvor de blomsterbærende skud hæver sig højt over bladdækket. Blomsterstanden er en åben, ensidigt forgrenet top med udspærrede eller helt oprette grene, der hver især bærer 1-6 småaks. Frugterne er nødder med blivende yderavner.
Rodnettet består af krybende jordstængler og trævlede, grove rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,45 x 0,45 (45 x 45 cm/år), heri ikke medregnet skud og blade fra jordstænglerne.
Hjemsted
| Enblomstret flitteraks | |||||
| L = 3 | T = 5 | K = 2 | F = 5 | R = 6 | N = 6 |
Enblomstret flitteraks er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Lilleasien, Kaukasus og det meste af Europa. I Danmark er den almindelig i Østjylland og på Øerne, og i øvrigt sjælden eller helt manglende.
Arten regnes for at tilhøre plantesamfundet Galio odorati-Fagetum, og den foretrækker et skyggefuldt voksested under løvskov, gerne i kystnære eller andre egne med høj luftfugtighed. Jordbunden skal helst være fugtig, omtrent neutral og med et nogenlunde højt indhold af mineralske gødningsstoffer.
I Ename-skoven i Flandern findes arten sammen med andre repræsentanter for gammel skovbund: alm. bingelurt, firblad, guldnælde, klokkeskilla, desmerurt, fladkravet kodriver, hvid anemone, liden singrøn, lundfredløs, påskelilje, skovstar, skovviol, smalbladet mangeløv, stor konval og Veronica montana (en ærenpris-art).[1]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Note
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.