Fuglekirsebær
Denne artikel vil behandle Fuglekirsebær fra forskellige perspektiver for at give læserne et omfattende og detaljeret overblik over dette emne. Relevante aspekter vil blive analyseret, relevante data vil blive præsenteret og forskellige udtalelser fra eksperter på området vil blive tilbudt. Fuglekirsebær er et emne, der vækker stor interesse og nysgerrighed i nutidens samfund, så det er essentielt at dykke ned i dets undersøgelse for at forstå dets betydning og betydning på forskellige områder. Igennem denne artikel vil forskellige facetter af Fuglekirsebær blive udforsket med det formål at give læserne et komplet og berigende overblik over dette emne.
| Fuglekirsebær | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Rosales (Rosen-ordenen) |
| Familie | Rosaceae (Rosen-familien) |
| Slægt | Prunus (Kirsebær) |
| Art | P. avium |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Prunus avium (L.) L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Fuglekirsebær (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn. Frugten er 9-12 mm, sortrød eller gul og sød i smagen. Fugle-Kirsebær har en meget smuk blomstring ved løvspring i maj.
Beskrivelse
Fugle-Kirsebær er et stort, løvfældende træ med vækstform som en kegle. Stammen er ret og gennemgående til toppen. Hovedgrenene sidder i etager, hvor de gror vandret ud. Barken er først rødbrun, så skifter den til spættet rødbrunt/sølvgråt. Derefter er den sølvgrå, men så bliver den brun med vandrette bånd af grålige korkporer. Gamle træers stammebark er sort, skællet og dybt furet.
Bladknopperne sidder spredt. De er spidse og blankt mørkebrune. Blomsterknopperne sidder i bundter på knudrede kortskud. De er butte og lidt større. Bladene er ovale til omvendt ægformede med savtakket rand og kort spids. Oversiden er friskt grøn og lidt blank, mens undersiden er lysegrøn. Stilken bærer røde nektarkirtler nær den nederste bladrand. Høstfarven er gul eller rød. Træet blomstrer i maj ved løvspring. Blomsterne er hvide og langstilkede. Frugterne kan være gule, røde eller sorte. De fleste smager godt, men træer med bitter frugt findes. Frøene modner og spirer godt i Danmark.
.JPG)
Rodnettet består af en dybtgående, kraftig hovedrod med svære siderødder. De fine rødder øverst i jorden når langt udenfor kronens radius. Bemærk, at alle Kirsebær (søde, sure, japanske) er podet på grundstamme af Fugle-Kirsebær. Lavtsiddende stammeskud og rodskud er altså at betragte som vildskud.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 20 x 10 m (50 x 30 cm/år).
Voksested
Træet findes i selskab med andre løvtræer på leret, kalkholdig undergrund overalt i Europa, inklusive det sydøstlige Danmark. Det trives bedst på god, leret og lun jord og er uegnet til kold og våd jord. Planten kendes først i Danmark fra ca. år 1000, og det formodes at være indført hertil[1]
Anvendelse
Kirsebærrene spises af fugle og mennesker, og når de falder ned, også af harer og ræve. Træet tåler lettere beskæring. Det er velegnet som spredt indblanding i såvel skovbryn som læ- og vildtplantninger. Veddet af Fugle-Kirsebær er meget værdsat som møbeltræ på grund af den rødbrune, mahognilignende farve.
Sorter
- Prydtræ
- 'Plena' (store, fyldte, hvide blomster i mængde)
- Bærfrugt
- 'Büttners Rote'
- 'Corum'
- 'Hedelfinger'
- ’Lapins’
- 'Merton Glory'
- 'Merton Late’
- ’Regina’
- 'Sam'
- ’Skeena’
- 'Stella'
- ’Summit’
- 'Van'
- 'Ulster’
Se også
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Noter
- ^ Se Naturens Verden, 2007/1
Kilder
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 87-02-11219-1.
- Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger Arkiveret 18. juni 2003 hos Wayback Machine
- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).