Karasjok (kommune)
Denne artikel vil behandle emnet Karasjok (kommune), som har vakt stor interesse i samtidens samfund. Karasjok (kommune) er et emne af relevans både i den akademiske og sociale sfære, da det har en væsentlig indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Gennem denne artikel vil forskellige perspektiver og tilgange relateret til Karasjok (kommune) blive analyseret, hvilket giver læseren et omfattende syn på emnet. Dens oprindelse, udvikling, virkning og mulige fremtidige implikationer vil blive udforsket med det formål at fremme en dybere forståelse af Karasjok (kommune) og dens relevans i dag.
| Karasjok (kommune) | |
| Våben | Kort |
|---|---|
|
|
| Fakta om Karasjok (kommune) | |
| Kommunenummer: | 5437 |
| Fylke: | Troms og Finnmark |
| Kommunesæde: | Karasjok |
| Areal: | 5.463 km² |
| Indbyggere: | 2.543 (1. januar 2023) |
| Politik | |
| Borgmester: | Svein Atle Somby (fra 2015) 
|
| Sprog: | Bokmål, Samisk |
| Websted: | www.Karasjok.kommune.no |
 Karasjok (kommune) på Commons
| |
Karasjok kommune 
hør udtale ? (nordsamisk: Kárášjoga gielda, finsk Kaarasjoki ) i Troms og Finnmark fylke, er Norges næststørste kommune i udstrækning med et areal på 5.464 km². Vigtige erhverv er bl.a. rendrift og landbrug med dertil hørende jagt og fiskeri, men i dag er det serviceerhverv, der beskæftiger flest i kommunen.
Omkring 80 % af kommunens indbyggere er samisktalende, og samisk og norsk er ligestillede som forvaltningssprog, da kommunen ligger i forvaltningsområdet for samisk sprog.
Samiske institutioner som er placeret her, er blandt andet Sametinget, NRK Sámi Radio, det nationale museum De Samiske Samlinger, Samisk speciallægecenter, Samisk kunstnercenter, Indre-Finnmark provsti, Samisk specialbibliotek, Indre-Finnmark retshjælpskontor og Børne- og Ungdomspsykiatrisk poliklinik. (kilde: Karasjok kommune)
Et slagteri som blev åbnet i juni 2003 for rensdyr, køer, får og grise er det eneste slagteri i verden, som slagter disse fire dyrearter under det samme tag.
Navnets oprindelse
Stedet har fået navn efter floden Kárášjohka, som løber gennem kommunen. Navnet johka er samisk og betyder elv. Navnet karas kommer formentlig fra samisk eller fra finsk (kara), som betyder bugtende – den bugtende elv.
Historie
Bygden voksede frem fra den gamle vinterlejr Ávjuvárri, som lå ca. 40 km. fra det som i dag er Karasjok centrum.
Kendte karasjokinger
- Samuel Balto, krydsede Grønland med Fridtjof Nansen i 1888
- Ole Nilsen Ravna, krydsede Grønland med Fridtjof Nansen i 1888
- Matti Aikio, forfatter (d. 1929)
- Kirsten Svineng, Mamma Karasjok (d. 1980)
- Iver Jåks, billedkunstner og skulptør (d. 2007)
- Laila Somby Sandvik, samisk rådgiver til Barneombudet,[1][2] artist,[3] statstjenestemand, (f. 1942)
- Mari Boine, artist
- Tor Mikkel Wara, politiker
- Sverre Porsanger, skuespiller
Referencer
- ^ Barneombudets tidligere rådgiver: – Samer må kunne kreve samiske fosterhjem – NRK Sápmi - samiske nyheter, kultur og underholdning
- ^ Pressemelding - Radio Nordkapp
- ^ http://www.saminissonforum.org/nb/2017/05/biret-elle-laila-laila-somby-sandvik-75-ar-gratulerer/ Arkiveret 28. oktober 2020 hos Wayback Machine "Hun kan også joikens ”dajahusat” (tekst) og kan slik fortelle om joiken og person- og stedfeste den. Hun ga på 1970-tallet ut en LP med tradisjonelle joiker sammen med sin mor Berit Ellen Balto, den legendariske Biret Elle. På Juoigiid Searvi sitt årsmøte i 2016 ble hun hedret som årets Árbejuoigi."
Eksterne henvisninger
- Karasjok på snl.no
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
