Gamvik

I denne artikel skal vi dykke ned i Gamvik, og udforske dens indvirkning, betydning og relevans i dagens samfund. Gamvik har været genstand for interesse og debat i mange år, og dets indflydelse kan ses på forskellige områder af dagligdagen. Igennem denne artikel vil vi undersøge forskellige perspektiver og meninger om Gamvik, med det formål at give et komplet og afbalanceret overblik over dette emne. Derudover vil vi diskutere, hvordan Gamvik har udviklet sig over tid, og hvordan det fortsætter med at forme vores liv i dag. Uden tvivl er Gamvik et fascinerende emne, der fortjener vores opmærksomhed og refleksion, og vi er sikre på, at denne artikel vil give dig et berigende indblik i det.

71°3′56″N 28°14′47″Ø / 71.06556°N 28.24639°Ø / 71.06556; 28.24639

Gamvik
Våben Kort
Gamviks kommunevåben Gamviks beliggenhed
Fakta om Gamvik
Kommunenummer: 5439
Fylke: Troms og Finnmark
Kommunesæde: Mehamn
Areal: 1.413 km²
Indbyggere: 1.054 (1. januar 2023)
Politik
Borgmester: Alf Normann Hansen (2019)[1]
Websted: www.Gamvik.kommune.no
Gamvik på Commons
Mehamn en nytårsdag.

Gamvik kommune (nordsamisk: Gáŋgaviikka gielda) ligger i Troms og Finnmark fylke i Norge. Kommunen består af Mehamn, Skjånes, Langfjordnes, Nervei og Gamvik. Kommunen har haft en stor fraflytning de senere år.

Administrationscentret ligger i Mehamn, hvor der også findes flyveplads.

Den første flylandingsplads i kommunen var dog i fiskerlejet Gamvik. Denne blev etableret i samarbejde mellem Røde Kors Hjælpekorps og A/S Varangfly, senere Norving, som ambulance- og taxiflyslandingsbane i 1971.

Efterretningstjenesten

Kinnarodden, Europas nordligste fastlandspunkt.

I kommunen ligger Kinnarodden, som er Europas nordligste fastlandspunkt; og på Slettnes ligger Slettnes fyr, som er verdens nordligste fastlandsfyrtårn, og Elvegården, som er Europas nordligste gård på fastland og bygget som et "svenskehus", en gave fra Sverige til det afbrændte Finnmark efter krigen. Gården tjente som efterretningstjenestens base efter krigen. Fra Elvegården strækker lyttekabler sig hundredvis af nautiske mil ud i Barentshavet. I gårdens lave og bunker sad amerikanske agenter og registrerede al sovjetisk ubåd- og skibstrafik. Oplysningerne blev sendt i kode til amerikanske militære myndigheder. Virksomheden var tophemmelig, og stødte amerikanerne ved et uheld på en nordmand, sagde de: "Vi arbejder i Televerket" med bred, amerikansk accent. Men der var ingen nordmænd; kun amerikanere, som ankom i helikopter, når vejene var lukket om vinteren. Lokalbefolkningen blev opfordret til at rapportere om hinandens opførsel og politiske opfatninger, og århundreders fredelige sameksistens med det russiske naboland blev mistænkeliggjort. Elvegården blev fra 2007 ejet af Marius Hauge, søn af Jens Chr. Hauge, [2] krigshelt og en af Norges mægtigste mænd. Lyttestationen på Elvegården er stadig intakt. [3]

Undervandskabelen var en del af Sosus-kæden (Sound Surveillance System) i NATO. Kæden var udplaceret på 22 steder rundt om i verden for at overvåge den sovjetiske ubådtrafik. [4]

Personer fra Gamvik

Noter

  1. ^ Fikk ikke politihjelp da en mann knuste ruta hennes – NRK Troms og Finnmark
  2. ^ Jens Chr. Hauge – Store norske leksikon
  3. ^ USA-agenter på norsk spiongård: - Denne øde Finnmarks-gården var hemmelig etterretningsbase under den kalde krigen
  4. ^ Nyheter | Innkvartert i gammel låve
  5. ^ Bjørn Steenstrup: Hvem er Hvem? 1973, Oslo: Aschehoug, 1973, s. 611.
  6. ^ Aftenposten, morgenutgaven 26. september 1989, s, 14.
  7. ^ Kunnskapsdepartementet. Statssekretærer 1947-, regjeringen.no.
  8. ^ Torgeir Vassvik – Store norske leksikon
  9. ^ "Tina hopper i det". www.vg.no (norsk). 2000-01-03. Hentet 2019-03-10.
  10. ^ "TVNorge barberer grensene". www.vg.no (norsk). 2001-03-08. Hentet 2019-03-10.
  11. ^ "...men få har suksess som programledere". Dagbladet.no (norsk). 2002-01-07. Hentet 2019-03-10.
  12. ^ Spillerprofil hos Altomfotball.no

Eksterne henvisninger