Gjuke

Denne artikel vil behandle Gjuke, et emne af stor relevans i dag, som har skabt en bred debat på forskellige områder. Gjuke er et komplekst emne, der har tiltrukket sig opmærksomhed fra eksperter, forskere og endda den brede offentlighed på grund af dets indvirkning på samfundet. I denne retning vil Gjuke blive analyseret i detaljer, udforske dets forskellige facetter, dets udvikling over tid og de implikationer, det har på menneskers liv. Derudover vil forskellige synspunkter vedrørende Gjuke blive gennemgået, for at give et samlet overblik over dette emne og opmuntre til en berigende debat.

I nordisk mytologi var Gjuke en sagnkonge, stamfar til ”gjukungerne”, dvs. modsvarigheden til den sydgermanske æt nibelungerne. Han var gift med den troldkyndige Grimhild. De mest kendte medlemmer af ætten er Gunnar Gjukeson og Gudrun Gjukedotter.[1] Desuden sønnerne Høgne og Guttorm. De er nogle af hovedpersonerne i sagnkredsen om Vølsungeætten, Vølsungerne.[2]

Gjuke har muligvis sin oprindelse i en historisk person burgunderkongen Gibica i begyndelsen af folkevandringstiden, omkring 400 e.Kr.[2]

Se også

Noter

  1. ^ I svensk artikel om Gudrun Gjukadotter oplyses at hun i Nibelungenlied kaldes Krimhild af Burgund, og hendes mand Sigurd kaldes Sigfrid/Siegfried. Se evt. "Siegfried im Nibelungenlied" (tysk) − I artiklen "Småting om oldnordiske digte og sagn" (Webside ikke længere tilgængelig) (Tidsskrift.dk) er der kommentarer til den mulige navneforvirring mht. hvem Gudrun, Grimhild og Krimhild er. (Fra Historisk Tidsskrift, bind 3. række, 6 (1867 - 1869) 1 - Tidsskrift.dk)
  2. ^ a b Om Gjuke i Salmonsen, bd. 9, side 747.

Eksterne henvisninger

  • 'Gjuke' af Finn Stefánsson i DSD, Den Store Danske



Nordisk mytologiSpire
Denne artikel om nordisk religion og mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.