Ğ

Ğs tema er et, der har fanget opmærksomhed og interesse hos mennesker fra hele verden. Fra dets historiske oprindelse til dets relevans i dag har Ğ været genstand for debat, analyse og undersøgelse af eksperter på området. Forskellige aspekter relateret til Ğ, såsom dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på populærkulturen og dets rolle i udviklingen af ​​teknologi, har været genstand for omfattende forskning og refleksion. Denne artikel søger at adressere og dykke ned i vigtigheden og relevansen af ​​Ğ, og tilbyder en detaljeret og komplet analyse, der giver læserne mulighed for fuldt ud at forstå dette fascinerende emne.

Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Det er med interne henvisninger, afsnitsinddeling o.l.. Husk også at tilføje kilder! (maj 2011) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Ğ, eller som minuskel ğ, er et bogstav, der bruges på tyrkisk, aserbajdsjansk, de berbiske sprog, krimtatarisk og tatarisk. Ğ'ets unicode er U+011E for majusklen og U+011F for minusklen.

Tyrkisk brug

På tyrkisk kalder man ğ for yumuşak ge (udtales nogenlunde jumusjak gje). Det er det niende bogstav i det tyrkiske alfabet. Ğ'et på tyrkisk minder om det bløde g på dansk, men forlænger den foregående vokal. F.eks. udtales det tyrkiske ord "dağ" (bjerg) med et langt åbent a (som ar i far på dansk).

Et ğ kan kun være placeret efter en vokal, og derfor starter ingen ord med ğ. Hvis ğ'et står mellem to vokaler, som det gør i det tyrkiske ord "olduğunu" (er), bliver det stumt. I visse dialekter udtales ğ endnu som en velær approksimant - .