Minuskel
I dag er Minuskel et emne af stor relevans og interesse. Siden dens fremkomst har det fanget mange menneskers opmærksomhed og er blevet et diskussionspunkt på forskellige områder. Dette fænomen har vakt interesse hos både eksperter og entusiaster og har skabt omfattende debat om dets implikationer og konsekvenser. Minuskel har vist sig at have en betydelig indflydelse på det moderne samfund, og dets indflydelse bliver stadig mere tydelig i forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi grundigt undersøge Minuskel og dens relevans i den aktuelle kontekst, analysere dens udvikling, udfordringer og mulige fremtidige scenarier.
En minuskel er "små" bogstaver. En minuskels modsætning er en majuskel, et "stort" bogstav. Tekster skrevet med det latinske alfabet skrives som udgangspunkt med minuskler, medmindre grammatikken foreskriver, at der skal anvendes majuskler, som eksempelvis ved brug af stort begyndelsesbogstav.
Selve størrelsen af bogstavet definerer ikke, om der er om det er en minuskel eller majuskel; afgørende er bogstavets udformning.
Minuskelskrift
Minuskelskrift er en skrifttype, hvor nogle af bogstaverne har over- og underlængde. Det er normalt for de skrifttyper, som består af små bogstaver, og det vil i dag være: b, d, f, g, h, i, j, k, l, p, q, t, y. Skrifttypen opstod i den tidlige middelalder, hvor først den irske og senere (omkring 800) den karolingiske minuskelskrift blev udviklet.
Den såkaldte "gotiske skrift" er en videreudvikling i det 13. århundrede fra den karolingiske minuskelskrift.
