Walter Norman Haworth
I denne artikel vil vi udforske den fascinerende historie om Walter Norman Haworth, et emne, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og kulturer. Fra dens oprindelse til dens relevans i dag har Walter Norman Haworth sat et uudsletteligt præg på verden. Gennem årtier har Walter Norman Haworth været genstand for undersøgelse, debat og beundring, idet den har været en inspirationskilde for kunstnere, videnskabsmænd, forfattere og folk fra alle områder. Gennem denne artikel vil vi opdage de mest relevante aspekter af Walter Norman Haworth, dets indflydelse på samfundet og dets betydning i dag. Gør dig klar til at gå ind i den spændende verden af Walter Norman Haworth!
| Walter Norman Haworth | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 19. marts 1883  Chorley, Storbritannien |
| Død | 19. marts 1950 (67 år) Barnt Green, Storbritannien |
| Dødsårsag | Hjerteanfald |
| Familie | James Johnston Dobbie (svigerfar) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Georg-August-Universität Göttingen (til 1910), University of Manchester (1903-1909, 1911) |
| Medlem af | Royal Society (fra 1928), Manchester Literary and Philosophical Society, Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina |
| Beskæftigelse | Kemiker |
| Fagområde | Kemi |
| Arbejdsgiver | University of London, Imperial College London, University of St Andrews, University of Birmingham, Durham University |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Æresdoktor ved Queen's University Belfast (1947), Royal Society Bakerian Medal, Bakerian Lecture (1944), Fellow of the Royal Society (1928), Longstaff Prize (1933) med flere |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
|
Nobelprisen i kemi 1937 |
Walter Norman Haworth (født 19. marts 1883, død 19. marts 1950) var en engelsk forsker, som blev professor organisk kemi først i Durham og senere i Birmingham.
Han opdagede, at en række kulhydrater og deriblandt glucose er bygget over en ringformet struktur af forbundne kulstofatomer. I forbindelse med sit arbejde opfandt han Haworth-projektionen, der viser strukturen i dens rumlige form.
Han fandt en forbindelse, som han kaldte ascorbinsyre (fordi den modvirker scorbutus, = skørbug) eller C-vitamin. Dette stof lykkedes det ham og Sir Edmund Hirst at fremstille kunstigt i 1934.
Han modtog sammen med Paul Karrer Nobelprisen i kemi i 1937 for arbejdet med C-vitamin og kulhydrater.
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |