I denne artikel skal vi udforske Joachim Frank fra forskellige perspektiver, analysere dens indvirkning på nutidens samfund og dens relevans på forskellige områder. Joachim Frank har været et genstand for undersøgelse og interesse gennem historien, hvilket får os til at reflektere over dets indflydelse på den moderne verden. Gennem en dyb og detaljeret analyse vil vi forsøge at kaste lys over de forskellige aspekter, der omgiver den, fra dens historie til dens mulige udvikling i fremtiden. Målet er at give et komplet og berigende overblik, der giver os mulighed for bedre at forstå den rolle Joachim Frank spiller i vores daglige liv.
Joachim Frank | |
---|---|
![]() Joachim Frank. | |
Personlig information | |
Født | 12. september 1940 Siegen, Tyskland |
Nationalitet | Amerikansk, Tysk[1] |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Freiburg Universitet (BS) München Universitet (MS) Max Planck Society Münchens Tekniske Universitet (PhD) |
Institution | Columbia University College of Physicians and Surgeons, Department of Biochemistry and Molecular Biophysics |
Medlem af | National Academy of Sciences, American Academy of Arts and Sciences ![]() |
Beskæftigelse | Cryo-elektron mikroskopi Ribosom struktur og funktion |
Fagområde | Biokemiker ![]() |
Arbejdsgiver | State University of New York at Albany, Commonwealth Fund (1971-1972), Columbia University ![]() |
Kendt for | Cryo-elektron mikroskopi |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Benjamin Franklin Medal i Life Science (2014) Wiley Prize i biomedicin (2017) Nobelprisen i kemi (2017) |
Information med symbolet ![]() |
Joachim Frank (født 12. september 1940) er en tyskfødt amerikansk biofysiker på Columbia University og nobelprismodtager. Han bliver betragtet som en af grunlæggerne af enkeltpartikel cryo-elektron mikroskopi (cryo-EM), som han modtog nobelprisen i kemi for i 2017 sammen med Jacques Dubochet og Richard Henderson.[2] Han har også lavet vigtige bidrag til struktur og funktion af ribosomer fra bakterie og eukaryoter.