I denne artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Virginio Rosetta. Uanset om vi taler om Virginio Rosettas liv, en relevant begivenhed relateret til Virginio Rosetta eller Virginio Rosettas indflydelse på nutidens samfund, fortjener dette emne at blive udforsket i dybden. I løbet af de næste par linjer vil vi analysere forskellige aspekter, der vil give os mulighed for bedre at forstå vigtigheden af Virginio Rosetta og dens indvirkning på forskellige områder. Det er uden tvivl et spændende emne, der vækker interesse hos en bred vifte af mennesker, så vi skal ikke undervurdere dets relevans i dag.
Virginio Rosetta | |
---|---|
![]() 1932 | |
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | Viri ![]() |
Født | 25. februar 1902, 24. februar 1902 ![]() Vercelli, Italien ![]() |
Død | 31. marts 1975 ![]() Torino, Italien ![]() |
Højde | 172 cm ![]() |
Vægt | 70 kg ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fodboldtræner, fodboldspiller ![]() |
Deltog i | VM i fodbold 1934, sommer-OL 1920, sommer-OL 1924, sommer-OL 1928 ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Virginio "Viri" Rosetta (født 25. februar 1902 i Vercelli, død 31. marts 1975 i Torino) var en italiensk fodboldspiller, der blev verdensmester med Italiens landshold ved VM i 1934 på hjemmebane. Han deltog også i alle olympiske lege i 1920'erne.
Rosetta var forsvarsspiller og spillede klubfodbold for klubberne US Pro Vercelli Calcio og FC Juventus. Han spillede 338 kampe og scorede 15 mål for Juventus i perioden 1923–1936. Han blev italiensk mester med Vercelli i 1921 og i 1922 og med Juventus i 1926 samt i fem sæsoner i træk fra 1931 til 1935.[1]
Han debuterede for det italienske landshold i en kamp ved OL 1920 i Antwerpen mod Norge, som italienerne vandt 2-1 efter forlænget spilletid. Italien blev nummer fire i denne turnering.[2][3]
De følgende år spillede han en række venskabskampe for Italien, og han var med i truppen igen til OL 1924 i Paris. Her spillede han alle de tre kampe, Italien fik, da de nåede frem til kvartfinalen, som de tabte til Schweiz.[2][4]
Efter OL 1924 spillede han flere venskabskampe og var med i kampe i den centraleuropæiske internationale turnering (1927-1930). Han var også med ved OL 1928 i Amsterdam og spillede med i første kamp mod Frankrig (vundet 4-3), de to kampe mod Spanien (1-1 og sejr på 7-1 i omkampen) samt semifinalen mod Uruguay (tabt med 2-3). Uruguay vandt finalen mod Argentina, mens Italien vandt bronze med sejr over Egypten på 11-3 (uden Rosetta).[2][5]
Rosetta spillede flere kampe de følgende år, blandt andet i den nye centraleuropæiske turnering (1931-1932), og endelig sluttede han sin landsholdskarriere, da han var med i truppen ved VM-slutrunden 1934 på hjemmebane, som Italien vandt efter finalesejr over Tjekkoslovakiet. Rosetta spillede blot med i én af kampene, ottendedelsfinalen mod USA, som Italien vandt 7-1.[6] Han spillede i alt 52 landskampe, deraf otte som anfører.[2]